Nekrolog over Jørgen Rasmussen

Klubbens mangeårige kasserer og medstifter af Motor Sport Sønderjylland er i sidste uge stille sovet ind

efter lang tids sygdom – Jørgen blev 79 år.

 

Jørgen var med til i 2003 at stifte Motor Sport Sønderjylland og var her aktiv helt frem til år 2017, hvor han trak sig fra bestyrelsen, da han ikke mere var rask – i rigtig mange år var han klubbens meget dygtige kasserer. Jørgen stod også for det efterhånden store arkiv, der blev samlet igennem årene, og han satte en stor ære i at det var nemt tilgængeligt for andre end ham selv.

Jørgen var i alle årene frem til sit velfortjente otium fra sporten en skattet medspiller i klubbens bestyrelse og havde altid tid til en snak, når man besøgte ham og hans hustru Kirsten i Rødekro. Et hus, der altid stod åbent for alle os, der gerne ville lære af Jørgen.

Hans viden var stor og den blev der ofte trukket meget på.

Jørgen var også primus motor i klubbens kursus Fart med fornuft, da han fik kontakt med Nordborg kommune, som fandtes dengang og fik kurset sat i gang og i mange år stod han som tovholder på dette kursus.

 

Vore tanker går til Jørgens hustru Kirsten i denne svære tid.

 

Jørgen bisættes fra Rise Kirke, torsdag d. 24.nov. 2022 kl. 12.30.

 

Æret være Jørgen Rasmussens minde.

 

På bestyrelsens vegne,

Karin Niebuhr

Tank penge til MSS

<a href='http://m-s-s.dk/klubben/kalender-2/'>Kalenderen</a>