Klubben

Sammen er vi stærke

Det var ud fra ovenstående tankegang, at Motor Sport Sønderjylland blev en realitet i 2003. Indtil da havde der i det syd- og sønderjyske område været en række lokale motorklubber med eget klubliv og hver deres aktivieter, men i 2003 valgte de at slå sig sammen og blive til Motor Sport Sønderjylland. De klubber, der gik sammen var:

  • Aabenraa Motor Sport
  • Heat Transfer Motorklub
  • Motorklubben Haderslev
  • Skærbæk Gokart Klub
  • Sønderborg Amts Motorklubs Sportsafdeling

Profil af Motor Sport Sønderjylland

Motor Sport Sønderjylland er med ca. 700 medlemmer den største bilsports klub i Danmark. Klubben er tilsluttet Dansk Automobil Sports Union og Dansk Idrætsforbund. Vore sportslige aktiviteter dækker alle grene af motorsport på 4 hjul.

Rally

Der arbejdes for nybegyndere indenfor rally ved at arrangere klubrallykurser, klubaftener med besøg på Rallyværksted etc. Vi arrangerer åbne Klubrally – MiniRally og et DM-Rally ca. hvert 3. år. Se mere HER

Banesport

Vi afvikler 4-5 åbne baneløb på Padborg Park om året. I 2017 er der 3 afdelinger af DEC (4-timers løb), 5 Youngtimer Clubrace arrangementer, samt klasser for historiske biler. Se mere HER

Go-Kart

Via en Driftsforening står vi både som ejer af og for driften af Go-Kart Center Skærbæk. Der køres træning 3 gange ugentligt i sommersæsonen. Klubben har 3 Go-Karts som stilles til rådighed for nybegynder i Go-Kart i et Klubkart-projekt. Den ene af karterne er til klassen Cadetti, som er begynder klassen for børn i alderen fra 6 til 12 år. Se Mere HER

Drifting

Drifting i Motor Sport Sønderjylland– en ny fræk motorsport – er godt på vej i Danmark.

Drift Series lover masser af imponerende udskridninger, aktion og underholdning i Danmarks nye motorsportsgren Drifting, som på få år er blevet en kæmpe succes i udlandet.

Fart, røg, fest og farver kendetegner motorsporten Drifting, som nu for første gang nogensinde kan dyrkes seriøst og professionelt i Danmark. Drifting har sine rødder i Japan, hvor sporten har været utrolig populær i de sidste 30 år. Derfra har den bredt sig videre til lande som USA, Australien, New Zealand, England og Irland. Alle steder har sporten, i løbet af få år, opnået en utrolig popularitet på grund af den helt specielle atmosfære, der omgiver løbene. Se mere HER

Fart med Fornuft

I samarbejde med Sønderborg Kommune, står vi for afviklingen af et køreteknisk kursus for unge mellem 18 og 24 år. Formålet er at nedsætte antallet af trafikulykker hvor unge er involveret. Kurset er på i alt 12 timer og afvikles på Padborg Park og består dels af køreteknik dels af holdningsbearbejdning i form af indlæg fra en politimand – en falck-redder – en trafikinformatør som sidder i kørestol efter en trafikulykke – et forældrepar som fortæller hvordan det er at skulle begrave sin kun 19 årige søn efter en trafikulykke. Se Mere HER

Vi har et samarbejde med Sønderjysk Forsikring, som giver rabat på bilforsikring når de unge har gennemført kurset.

Kunne du tænke dig at blive Official?

BANE OFFICIAL :
Motor Sport Sønderjylland har mange officials på Padborg Park, men klubben skal bruge flere nye officials.
Hvert forår holder vi kursus for baneofficials. Efter kurset kommer man hurtigt i ilden. Alle nye officials skal ud som føl sammen med dem, der har virket i flere år.
Betingelsen for at være official er, at du er medlem af Motor Sport Sønderjylland, og derved er dækket af vores forsikring. Hvordan er sikkerheden? Du er som official sikret mest muligt med jordvold og hegn. Uheld  sker så godt som aldrig – men skulle det ske, er du dækket af en forsikring, som svarer til almindelig arbejdsskadeforsikring. Siger du ja til at blive official – siger du ja til at være med helt tæt på dansk motorsport – og ja til nogle spændende oplevelser, som er forbeholdt de få. Er det noget for dig – eller vil du vide mere om at være bane official – så ring til Karin Niebuhr på Tlf. 2152 3885

RALLY OFFICIAL:
Til afvikling af Rally kræves et meget stort antal officials. Dels til teknisk kontrol af bilerne, dels til at sørge for en god afvikling af rallyet, tidtagning, afspærring og overvågning af deltagerne og tilskuerne rundt på hastighedsprøverne. Vil du være rally official så kontakt Marianne på 6170 9074.

I øvrigt kan vi tilbyde:

  • Godt kameratskab.
  • Sjove oplevelser.
  • Sikre omgivelser.
  • Du er forsikret som medhjælper, hvis du er medlem.
  • Fælleskab.
  • Sociale arrangementer hvor du er i centrum.
  • God tone.
  • Og ikke mindst godt humør.