Licenspriser

DASU har en medlemsstruktur, som er bygget op omkring aktivt- og almindeligt medlemsskab. Et aktivt medlemsskab indeholder en grundlicens og danner udgangspunkt for alle øvrige licenstyper i DASU. Det betyder, at tegner du et aktivt medlemsskab, har du mulighed for uden yderligere beregning at bestille en grundlicens til en vifte af motorsportens grunddiscipilner.

I alle øvrige licenser er grundlicensen automatisk inkluderet.

Når vi i Motor Sport Sønderjylland har registreret dit medlemsskab hos DASU, bestiller du grundlicensen via din profil på DASU’s hjemmeside.

Dit brugernavn er = dit ID- nummer, som enten står på dit medlemskort eller som du kan få oplyst af klubben.

Din adgangskode har du selv tastet ind, eller du har modtaget den sammen med kvittering for indmeldelsen.

Der skal ikke bruges betalingskort for at bestille grundlicensen fordi den er inkluderet i dit medlemskontingent.

Hvis du skal have licens til en højere kategori end grundlicensen, skal du bestille og betale licensen samme sted.

Såfremt der til din licens er specielle krav, f. eks. indsendelse af resultatlister og/ eller helbredserklæring skal dette være DASUs sekretariat i hænde før din licens bliver udstedt.

Anmelderlicens bestilles og betales også via licensbestilling på din profil.

Du får din licens tilsendt indenfor 15 hverdage, når alle oplysninger er DASU i hænde, og hvis du er berettiget til den ønskede licens.

Vær i god tid.

Priserne for licenser bestemmes af Dansk Automobil Sports Union. Du finder priserne på DASUs hjemmeside.

Se her hvordan du bestiller en licens på DASU’s hjemmeside.