Bestyrelsen orienterer

Orienteringer fra bestyrelsen

“Dane Train” årets bilsportkører 2020

På DASU´s hjemmeside skriver de blandt andet:

”Dane Train” med Marco Sørensen og Nicki Thiim er kåret som Årets bilsportskører 2020. Det er sket ved det årlige awardshow, Dansk Motorsport Award.

Siden 1993 har Dansk Automobil Sports Union hvert år kåret Årets Bilsportskører, og 2020 er ingen undtagelse. For tredje gang i de 27 år er valget faldet på ikke én, men to kørere. Det er helt naturligt, idet makkerparret Marco Sørensen og Nicki Thiim ved fælles indsats har vundet FIA World Endurance GTE Championship 2019/20 i deres fabriksanmeldte Aston Martin Vantage.

Internationalt kendt som ”The Dane Train” vandt de to danskere tre af de otte afdelinger der talte til mesterskabet, og gentog dermed triumfen fra 2016, dengang ligeledes for Aston Martin Racing.

”Det er fuldt fortjent, at Nicki Thiim og Marco Sørensen vinder prisen som årets bilsportskører 2020. Igen har de to formået at vise, at man sagtens kan underholde og have det sjovt uden for banen, og samtidig være benhårde og dybt seriøse sportsfolk  banen – og endda krone det med et verdensmesterskab. Det er igen virkeligt flotte resultater, de to danskere sammen har kørt i hus,” siger Henrik Møller-Nielsen, formand i Dansk Automobil Sports Union.

Både Marco Sørensen og Nicki Thiim har i en årrække tilhørt den absolutte verdenselite indenfor GT-racing. Mens Marco længe havde kurs mod Formel 1 via forskellige formelkategorier er Nickis vej mod toppen gået gennem sportsvogne og standardvogne. Deres veje mødtes i 2015, og siden er det kun gået en vej: mod toppen.

Marco Sørensen er to gange tidligere kåret til Årets Bilsportskører, mens det for Nicki Thiim er anden gang.”

 

Fra Motor Sport Sønderjylland kipper vi med flaget for de 2 kørere – ikke mindst vores egen Nicki Thiim – og ønsker et KÆMPESTORT TILLYKKE med kåringen og med deres flotte resultat i sæson 2020. STORT held og lykke til de to kørere herfra i 2021 – hvor vi allerede har kunnet se Nicki udfolde sig i LMP2 i weekenden i Asion Le Mans serien med 2 podiepladser, så det tegner rigtig godt for sæsonen.

Mange hilsner fra Karin