To MSS’ere indstillet til priser
Den 22. januar afholdes for tredje gang det årlige eventshow Dansk Motorsport Award i et samarbejde mellem Danmarks Motor Union, Copenhagen Event Company og Dansk Automobil Sports Union. Her skal der uddeles priser i 12 forskellige kategorier.
Sidste år var Kim Boisen en af prismodtagerne, da han vandt prisen som årets rallykører, og i år er der to MSS’ere, som er indstillet til priser.
Den ene er Preben Jensen, der har stået i spidsen for at få driftingsporten udbredt i Danmark. Driftingsporten kæmper i om den såkaldte alternative pris, hvor disciplinen er oppe i konkurrence med kartmotorbyggeren Ole Haugaard, velgørenhedsorganisationen Motorsport for Life, og to DMU-officials.
Den anden nominerede MSS’er er Nicki Thiim, der er på baggrund af sin fantastiske 2013-sæson er nomineret til prisen som årets banekører. Her er han i hård konkurrence med Tom Kristensen, Jan Magnussen og Kevin Magnussen.