Webmaster

High Speed tur for børn

Da vi ikke har ret meget tid til de mindste, når vi har løb på Padborg Park, laver vi en børnedag.

Søndag d. 18. august fra kl. 13 til kl. 15.

Tom låner os banen.

Emil stiller op med chauffører og eventbilerne.

Klubben er vært ved en grillpølse, vand og kaffe.

Så grib chancen for at blive dagens bedste Mor, Far, Bedste eller Olde.

Er du bare nysgerrig efter at vide mere om at være official, så kom forbi og få en snak med os.

Nu er vi jo alle børn, bare i forskellige aldersklasser, men der kan ikke spændes autostole fast i racerbiler, så af sikkerhedsmæssige årsager skal man være over 130 cm høj og dem over 15 år er jo official, men selvfølgelig er det som i al motorsport, retningslinjer der kan bøjes 😊.

Vi prøver at få stablet en forhindringsbane på benene, så tag cykel, skateboard, løbehjul eller løbesko med. Er der tid til det, kan vi lave et racerløb, kun med deltagelse af rugbrødsmotor, banen rundt for de største og så er der jo altid mulighed for at smutte over i sving 4 for de mindste.

For at vide hvor mange grillpølser der skal bruges og for ikke at misbruge Emils velvillighed med at stille biler til rådighed, så er der bindende tilmelding til arrangementet, som aflyses ved for få deltagere.

Tilmelding til Diana Klaastad på mail: Diana_k@mail.dk eller mobil: 2012 2314 (tale/sms) senest d. 12.aug. kl. 18.00.