Fra min lænestol i Mørke – juli 20116

De to midterste uger af juni havde jeg den samme fornøjelse, som den gamle græske fisker, der endelig fik lov til at sidde i fred og se ud over havet. Total afslappethed, og god tid til at tænke sig om. Og så er det jo ikke skidt, når det sker med min Hanne ved min side, og med et godt glas græsk perlende hvidvin foran sig. Og det var først og fremmest DHB, der var i mine tanker.

DHB var en eventyrlig weekend – glæde og skuffelser. Store oplevelser og nederlag. Folk, der svigtede, og folk, der mere end nogen anden levede op til ansvar. Og en masser glade unge mennesker, der var kommet til Padborg for at have det sjovt.

Og trods alle advarsler, var det også nogle glade unge mennesker, der opførte sig ualmindeligt godt. Nogle få skilte sig ud – men sådan skal det vel være?

Nogle af dem havde ikke så meget tøj på – men det var jo godt vejr, og de blev nok ikke forkølede!

Vores taktik om, at vi skal tale pænt til dem gav bonus.

DHB kan ikke beskrives – det skal opleves. Heldigvis er der rigtig mange video, som er lagt ud på Facebook, hvor man kan se noget af det, der skete på denne motorsportsfestival. Og her kan man fornemme stemningen, som jo var en kombination af motorsport og show. Og det hele spektret rundt fra den mest seriøse reelle motorsport til konkurrence i øldrikning!

Der var forbavsende mange på tribuner til 201 meter på tid og til Drifting. Der var mange hele tiden som cirkulerede i depotet og der blev vist frem af flotte biler og andet med blikfang.

Alle var glade for OK Mobil 1 Legend Cup, og nogle var rigtig meget begejstret for OK Mobil 1 DST – selv om den klasse er noget af det mere avancerede i forhold til at brænde dæk af i dækbrænderringen. Men der var plads til det hele, og jeg tror stadig at DST er fremtiden – også for DHB.

For det er jo en eventyrlig klasse.

Og så var det jo en bilsportsklub, der var arrangør af det hele. Jer er umådelig stolt over, at vi kan rumme et arrangement som DHB inden for DASU’s system med nogle ellers stive regler for udstedelse af licens m.v. Fantastisk at det kan lade sig gøre. Og fantastisk opbakning fra Udviklingsudvalget og fra DASU Sekretariat. Der var 112 % støtte hele vejen igennem.

Jeg synes også det er fint, at vi kunne lave nogle regler, så alle de forskellige hjemmebyggede køretøjer – lige fra mini gokart til kørerne sofaer kunne komme ud og køre lovligt. Jeg tror faktisk, at de fleste synes det var en sjov spøg, og i alle tilfælde anderledes, at de skulle meldes ind som prøvemedlemmer, og igennem teknisk kontrol for at køre rundt på pladsen i de køretøjer. Men det blev accepteret, og der var ikke nogen som brokkede sig, selv om nogle køretøjer næsten var mindre en det startnummer vi gav dem.

Vi havde besøg af politiet – flere gange – og en leder af færdselspolitiet kom med for at tale meget om lukket område kontra offentlig vej. Vi vandt første del af slaget – det var et lukket område og med dokumentation af, at alle biler enten var forsikrede igennem indregistrering eller vores lille hjemmestrikkede system med indmeldelse og teknisk kontrol, måtte de erkende, at den var god nok. Og ingen tvivl om, at det med de hjemmebyggede køretøjer var en stor del af den publikumssucces, vi scorede ved DHB 2016. For en publikumssucces scorede vi altså – det kan ingen tage fra os.

At der så kom en brækket overkørt tå ind på kontoen også – må vi leve med. Giver det men for fremtiden, kan vi trøste vedkommende – som er en nydelig ung pige – at der er fuld forsikring for publikum, også i sådanne situationer. Og hendes eventuelle skæve tå er dækket.

Så også her havde vi styr på det som klub og organisation.

Men en hård weekend var det.

Og jeg har også i andre sammenhænge sagt, at det egentlig er ligegyldigt, at vi er en smule (meget) frustrerede, hvis de, der er med som tilskuere og deltagere, er glade og tilfredse.

Og naturligvis var vi frustrere ind i mellem. Det er svært at tage et veletableret arrangement og flyttede det fra et sted (Vandel) til et andet (Padborg), hvor der er den halve plads. Men det lykkedes – næsten, der var 400 som endte med at holde camp uden for området. Og det har vi egentlig hørt ualmindeligt meget lidt brok over. Men jeg tror nok også, de fik en helt privat fest i festen. For da vi fandt plads til dem lørdag formiddag, ville de slet ikke ind! Men det er nu da fantastisk at betale næsten 1000 kroner for at bo på en græsmark uden for hegnet. Men sådan er DHB også.

Men naturligvis skal vi også nu tage en god snak om, hvordan skal DASU’s engagement være i sådanne projekter fremover. Nogle vil hævde, at vi skal holde os til den rene motorsport og ikke få snavsede hænder. Andre at vi skal kunne rumme det hele, og betragte DHB og de unge mennesker, der var med der, som potentielle motorsportsinteresserede, når de engang vokser sig ind i lidt mere tøj.

Jeg er for det sidste – vi skal kunne rumme det hele.

Holger Møller-Nielsen