Fra min lænestol i Mørke – august 2016
Sikke en tur jeg har været på. I den forløbne måned har jeg nemlig været til Formel 1 løb på Silverstone i England. Inviteret af vores gode venner fra OK og Mobil 1, sammen med vinderne fra OK Mobil 1 Legend Cup fra sidste år.
Det var et overordentligt godt, veltilrettelagt og spændende rejsearrangement, som OK stod for. Det skal de også her have både ros og tak for. Og jeg må sige, at det er mig en gåde, at der ikke er vildt slagsmål om at blive mellem de tre Legend kørere, der næste år kommer med til et Formel 1 løb et sted i Europa. For det er da en præmie, der virkelig vil noget. Også til ham, der bliver nr. 3 i mesterskabet.
For mig var Silverstone en kæmpe oplevelse – endnu engang at komme med til et Formel 1 Grand Prix. Sidste gang var vist nok Hockenheim i Tyskland, og det er mange år siden. Siden dengang har min ryg ikke helt villet som jeg – og det gav nogle få begrænsninger i England. Men det er også det eneste personlige minus jeg kan komme på.
Og naturligvis kunne jeg ikke undgå at se på, om der var noget vi kunne bruge i Danmark i sådan et stort arrangement.
Og det, selv om jeg må erkende, at det nok varer noget inden man sætter trafikregulering på afkørsel 75 fra motorvejen ”alene til Padborg Park” og det nok varer noget, inden der i fire timer hvert eneste minut lander en helikopter med VIP-gæster til os i det sønderjyske.
Nu var Formel 1 på Silverstone vel også 15 gange så stort, som selv DHB – så der er nok nogle ting omkring løbet, som skulle være anderledes bare af den grund. Men lærte noget gjorde jeg – og der er også nogle ting, som de faktisk kunne lære af os.
Men først det sportslige. Som også er eventyrligt. Det er ikke helt løgn, at England er motorsportens Mekka med et stort og meget entusiastisk og engageret publikum. 52 gange kørte Hammilton, under selve løbet og i spidsen af dette, forbi tribunen vi sad på, og 52 gange blev han vildt hyldet at publikum – selv om han vel næppe har kunnet høre noget. Det kunne han, da han kom i mål som vinder – og den fejring kunne vi godt lære noget af på danske baner.
Løbet startede i regnvejr – og rigtig engelsk gedigent styrtregn, og med Safety Car foran de første 5 omgange. Vi var egentlig glade for det, da løbet blev givet fri – for nu skulle talentet vise sig for Kevin Magnussen. Det fik vi ikke at se – og om det så er dårlig planlægning med dækkene, bilens tilstand eller noget andet, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg sad tilbage med en følelse af, at Renault måske ikke helt mener det alvorligt med vores danske kører.
Også under det sportslige hører vel, at der faktisk ikke blev kørt ret meget i de tre dage, der var løb. Der var kun fire klasse, Formel 1, GP2, GP3 og Mobil 1 Porsche Cup. Af tiden lørdag og søndag tog Formel 1 vel 5 timer og resten var de tre andre klasser med lange heat og pause mellem de enkelte afdelinger. Lange pauser, som ikke var pauser, som vi kender dem. Men de var udfyldt af anden underholdning, og der var speake på hele tiden, så de, der blev på tribunerne og tilskuerpladserne, fik noget for pengene, og de, der var nede bagved, blev underholdt dér.
Jeg synes, det var sådan motorsport a’ la carte, hvor man kunne gå til og fra og hele tiden se noget af høj kvalitet både her og der.
Kunne vi omsætte det til Danmark? Og ville vi få noget ud af det?
Det koncept vi har nu til de almindelige løb, er i alle tilfælde ikke godt nok til at tiltrække tilskuere, som det f.eks. skete ved DHB.
Og har vi ikke svigtet publikum, når vi viser Super Cup med 8 kørere, Formel Ford med 12 og Syver Race Cup med 10? Det kan de ikke bruge ret meget af, når de bruger 5 timer af en racedag for at komme i en sådan stemning, at de kommer igen, og igen.
Må jeg prøve at overføre de erfaringer fra England til Danmark, som jeg så dem. Ønsketænkning og måske urealistisk.
Men fremtidens løbsweekender består af højst fire klasser.
Der sker noget hele tiden – på banen eller i depotet.
Der er speaker på alt hvad der sker – også træning.
Der er virkelig noget at kommer efter i boderne med spisning og forfriskning – her ikke mindst en god pint, som både danske og engelske tilskuere er så glade for.
Overgangen til det her er ikke noget, der sker lige sådan fra den ene dag til den anden, men måske skal vi tage og drøfte, om det er vigtigt, at vi har motorsport i alle de timer vi har til rådighed, når vi ikke kan vise kvalitetsunderholdning hele tiden. Og vi skal drøfte om det er rigtigt at vi har 18 klasser til de store løbsweekender at fordele tiden på.
Om det her er en sportslig eller kommerciel betragtning, skal jeg ikke afgøre, men der var mange andre kommercielle ting, som jeg synes jeg med fordel kunne tage med hjem. Bare sådan en ting, som parkering. Jeg så, at folk er villige til at betale næsten hvad det skal være for at komme tæt på. Parkering bag hver tribune for de, der ville og kunne betale. Og det var der faktisk mange, der ville – og der var kontrol på her og alle andre steder. Der var også noget vi kunne gøre bedre i Danmark.
Underholdning var der af enhver art, og specielt et helt center for merchendice. Måske mest salg fra den stand, der solgte T-shirt, hatte og trøjer fra Ayrton Senna. Det er mere end 25 år siden han døde. Den går nok ikke i Danmark. Trods alt. Men den går i England.
Kan de så lære noget af os? Eller har vi nogen fordel, de ikke har. Det er blevet moderne med afkørselszoner i svingene, og det har efter min opfattelse helt tage overhånd på Silverstone. Ud for en af tribuner (heldigvis ikke hvor vi sad) var der i alle tilfælde så langt til banen og den storskærm, der stod på den anden side af denne, at løbet var helt umuligt at følge med i. Og det med en sikkerhedszone på måske 100 meter, hvor der kun var muligt køre ud med anvendelse af den helt nøjeregnende regnestok. Min opfattelse er, at det må være muligt, at komme tættere på – og det må også godt give knækkede hjul og aksler ved afkørsel – selv på Silverstone, hvor kontrasten til f.eks. Monaco var som hav mod ørken.
Vi har den fordel, at vi kommer tæt på – også i depotet. Det skal vi udnytte mere og lave egentlige stunts i de pauser fra baneaktivitet, som jeg gerne ser i fremtiden.
Men igen. Det var en eventyrlig tur til Silverstone. Og jeg så og lærte en masse.
Holger Møller-Nielsen
