Drifting nyheder

Motor Sport Sønderjylland har holdt et inspirationsmøde med et par af Drifterne forud for afslutningsløbet den 5. og 6. oktober.

Ved mødet kom der nogle spændende konklusioner:

Motor Sport Sønderjyllands har skaffet den nødvendige sponsorstøtte til at få sendt sidste afdeling i TV – forskudt i TV 3 sport. Det skulle gerne gøre rigtig meget reklame for Drifting i Danmark og det er første gang vi har chancen for at vise vores sport for et større publikum på TV.

Det blev også besluttet, at dommerne ved sidste løb skal hentes fra en af de udenlandske serier. Der udsendes slutinstruktion når dette er faldet på plads.

Endelig annoncerede Motor Sport Sønderjylland, at man efter sidste løb og inden jul afholder et åbent evalueringsmøde for alle Driftere med henblik på at få inspiration til at gøre serien attraktiv for fremtiden.

 Med venlig hilsen

Holger Møller-Nielsen