Oplevelser i 2014 i Historisk 65 bil
Jeg vil fortælle lidt om mine oplevelser i 2014 i min grønne Alfa Romeo Giulia. Sæsonen startede med Knuttorp Rewival, som er et nyt Svensk forsøg på at lave en rigtig Historisk weekend. Det var et rigtig fint arrangement. Mange Danskere deltog, da det var første afdeling af DM. Jeg kører i den såkaldte b klasse 65 en ny ide, som man har indført i dm regi. Jeg mødte op med en nybygget motor, som til forskel fra den jeg hidtil har kørt med, skulle have lidt flere omdrejninger, hvor der også var nogle flere hk at gøre godt med. Det kræver lidt tilvænning efter 10 år med en anden motorkultur. Så tidtagningen sluttede som nr. 2 i divisionen efter en bil mage til. Første heat gik bra, som svensken siger. Den anden alfa blev hurtigt overhalet og jagten gik på de ”forhadte” Lotus Cortinaer. Det meste af heatet var jeg lige i haserne på den ene af dem. Men vores kamp blev lidt handicappet af en MGB ført, af en forholdsvis ny kører, valgte midtersporet op over tændstiften, så bremserne måtte i kraftig brug, men ingen skader. Overhalingen gav desværre lidt afstand, så den intense kamp forsvandt. Men sluttede på førstepladsen i division så ikke så ringe endda. 2. heat med lynhurtig start. Fik overhalet en del biler og kom godt igennem første sving foran den famøse Lotus Cortina, som jeg holdt bag nogle omgange. Det eneste sted, han havde overhalingschance, var på langsiden, hvilket han da også gjorde efter en tid. Jeg lå bare og kørte lidt afslapningskørsel, da de efterfølgende to minier kørte i en anden division. Afstanden er nem at bedømme i en banekombination som kaldes idioten. På 8. omgang, synes jeg, de var kommet lidt tættere på, så den fik lidt ekstra gas. Ude på det fjerneste af banen, hvor den falder lidt brat efter et hop, gik det galt i næste sving. Video fra den efterfølgende bil viser, at lige efter hoppet begynder det at ryge fra bilen og 50 meter efter snurrede den rundt om sig selv i en tæt røgsky. Men ingen af de efterfølgende biler ramte, men der sluttede løbsheat nr. 2 med en stor føring.
Næste gang var DM løbet på Jyllandsringen. Den nye supermotor havde lidt en større skade (den er pt. endnu hos motorbygger). Tidtagningen sluttede i position 9 nr. 2 i divisionen. Ok for den er lidt svagere end konkurrentens tilsvarende. 1. heat sluttede som nr. 18. 4. omgang var der åbenbart et kiks på sektor 2 ifølge tidtager Torben Lunds udstyr. Har lykkeligt glemt, hvad der gik galt. Heat 2 sluttede total 11, nr. 2 i divisionen efter en lang række overhalinger i starten, som blev sat overstyr igen. Heat 3 rimelig start havde en god dyst med en motorstærk Ford Falcon foran og en Lotus Cortina lige bagved. Vi havde hver vores ideelle steder på banen ventede bare på at Falconen skulle spinde af, som han har gjort før. Under en nedgearing på det nye banestykke, var der en lille kikser med lidt mislyd og efterfølgende nedgearingsproblem i 2 gear, som resulterede i, at for enden af publikumslangsiden blev syncromesch demonteret og kørt imellem et par tandhjul og ja så sluttede den weekend på inderkredsen.
3. afdeling af DM var på hjemmebanen Padborg Park. Bilen var stadig med den gamle motor og havde fået anden gearkasse monteret, så den var deltagerklar. Tidtagningen gik rimeligt nr. 11 ud af de 14, som deltog i 65 klassen, men nr. 1 i divisionen. Så første start var jo i 5. række på indersiden med en gammel kending i en ny bil på ydersiden. Johannes Graversen havde lånt en bil fra en kunde. Da starten gik stallede Porschen, men en bagfra kommende bil magen til mente, at der var påkørselsret, som nu gik mest ud over vedkommendes bil. Heatet sluttede som etter i divisionen med næsten 9 sekunder til nr. 2, som var en intens kamp med en af de famøse Lotus Cortinaer med en ny kører i. Heat 2 sluttede nr. 8 total og igen med et stort spring til konkurrenterne i divisionen. Det endda efter en jagt, da han overhalede min og den forankørende i gul flagzone (flagposterne opdagede det ikke) og overhaling var der ikke mange muligheder for ud over enden af langsiden. 3. heat efter lidt tummult i første sving havde den næsten evige toer fået overhalet, så jagten gik ind heatet igennem for som før, så er der kun enden af langsiden som var en overhalingsmulighed. Den ene omgang blev sandkassen på vej ind på langsiden gennemkørt på langs (det sviner) og et par forsøg på udbremsning mislykkedes. Men på sidste omgang var beslutningen: Det måtte briste eller bære. Valgte at bremse meget sent var forbi MEN, det var lidt for sent. Konkurrenten nåede at dykke indenom og vinde med 0,4 sek. Det var ham vel undt for vi havde virkeligt en god intens dyst hele heatet. Samlet blev jeg nr. 1 i divisionen så for første gang i lang tid på højeste plads på podiet og anerkendelse af pokaluddeler.
Næste gang jeg skulle i aktion var i august ved AVD Oldtimergrandprix på Nürburgring. Et sted jeg har besøgt hvert år siden 2004 og deltaget flere gange. Allerede kort efter ankomst fik jeg første stik fra Palle Birkelund Pedersen, at jeg var berømt dernede. Havde fået bilen afbilledet med den største enkeltbilsbillede i omtalen af AVD-Tourenwagen- Trophäe. Så nu skulle der køres taktisk for Alfa Romeo Klub Jylland havde en helt busfuld medlemmer med dernede, for 9. gang faktisk. Til forskel fra danske løbsweekender, er mange løb i udlandet kun med ét heat men typisk af 1 times varighed. Tidtagningen, som var lørdag formiddag, gik over al forventning og sluttede som nr. 10 ud af 20 deltagere. Der var masser af tid til at forberede sig til heatet som var søndag morgen fra kl. 8.10 og på min 65 minutter, så der blev kikket race, snakket og nydt en dejlig dag og aften med grillmad sammen med klubkammerart Christoph Kjærgård, som jeg altid har delt område med, når vi er på racerweekend. Søndagens heat gik igen over forventning. Kunne endda trække fra en Lotus Cortina på langsiden + et par andre, som blev forvist, så slutresultat total nr. 7, men desværre på første plads uden pokal i divisionen. Men en god oplevelse rigere.
Efter 6 ugers pause var det Spa Francorscamp, som skulle lægge asfalt til (ved godt at nogle mener, jeg klipper græs). Jeg deltog som sædvanlig i en serie som hedder U2TC, som arrangeres af et blad, som hedder Motor Racing news.
Tidtagningen er på 40 minutter, så det er næsten som et dansk løb på 3 heat. Sluttede total som nr. 25 ud af 32 biler og toer ud af 3 Alfa Romeo Giulia ti super, så det var jeg faktisk godt tilfreds med. Fredag aften var der en god snak i teltet sammen med de tre MSS officials Jan Sølbæk, Kaj Bonde & Lars Zeifert Lorenzen og andre danske deltagere. Det er næsten blevet en tradition, at jeg bliver gæstet af klubbens udsendte medlemmer og må sige, jeg nyder det, selv om det koster et par omgange og lidt mobberi. Jeg håber, de har det på samme måde. Løbet er som sædvane tro på 61 minutter + der er indlagt tvungen pitstop på 1 minut med udstigning og en tur rundt om bilen. Til kontrol af tiden undervejs havde jeg installeret et gammelt minutur i ratcenter + mine medhjælper stod klar ved pitsstopstedet med hjælp og en vand. Efter pitstoppet fik jeg pludselig øje på den bil magen til min, som var kørt lidt fra mig i begyndelsen, så jagten gik ind. For var muligheden der, skulle der overhales og det lykkedes da også på det fjerneste af baneforløbet Stavelot. Godt nok var det venstre hjulpar helt ude i gruset, men retningen blev holdt og på de efterfølgende omgange fik jeg lavet et forspring på 21 sekunder. Så en rigtigt god afslutning på racet. Nr. 1 ud af de, som jeg havde bil mage til, og slut total nr. 17 på godt jysk. Et så ringe endda. 2 timer efter, at mit race var slut, kom de første dråber til den mest regnfulde weekend jeg har oplevet de 10 gange, jeg efterhånden har besøgt dette arrangement. Så ingen besøg den aften af MSS folk. De skulle tørres efter en lang vagt, som sluttede kl. 22.
Sidste løb som jeg havde meldt mig til i år var på en for mig helt ny bane. Løbet var Dix Mille på Paul Richard, 40 km nord for Middelhavet. Det var i weekenden 3. / 5. oktober. Det er en meget anderledes bane at køre på, som alle de andre jeg efterhånden har prøvet, og jeg har da prøvet nogle stykker efterhånden. Selve banen er ikke med de store højdeforskelle, men nogle af svingene blev skarpere jo længere man kom ind i dem, så man ikke bare kunne lade bilen drifte rundt. Der var kulør på næsten alle udenomsarealer, som er malet i blå og røde striber og med nogle curbs, som ikke lige er velegnet til at blive brugt, som mange andre steder, hvad vi også fik at vide til førermødet. Nogle mener, at vores egen teknisk kontrol er emsige, så skulle de prøve det franske. De gik op i andre detaljer såsom på min hvor jeg har savet en rille i hængsel, så jeg kan demontere motorhjelm uden værktøj Det må man ikke ligesom de moderne japanergeneratorer ikke er tidstypiske og andre ting som var beskrevet på en formular, som vi fik udleveret.
Der var mere køretid, som ved andre løb. Om fredagen var der 30 minutters fri træning, hvor man havde mulighed for at lære banen lidt at kende. Der er 5.861 m rundt, så det læres ikke lige på de 9 omgange jeg nåede, inden flaget gik.
Lørdag var der tidtagning 40 minutter. Jeg valgte at køre konstant, da jeg havde en ny medhjælper med, som ikke før har prøvet andet, som tilskuer til mange løb. Også for at få et indtryk af benzinforbruget, for det er en højfartsbane med fuld gas mange steder. Tidtagning sluttede som nr. 18 ud af 23 biler og af de efterfølgende var der 2 stk. Alfa Romeo Gta, som er en speciel letvægtsudgave lavet udelukkende for race. Den er 175 kg lettere og har en langt bedre topstykke med dobbelttænding. En sprint gt som har samme specifikationer som min motor og lidt højere egenvægt og som slut en fransk Giulia som min egen, hvor jeg var hele 18 sekunder hurtigere ca. Det samme, som den hurtigste var foran mig. Så det var en glad mand, der gik og hyggede sig lørdag eftermiddag og aften sammen med naboerne fra Allen Henderson racing som var dernede med ikke mindre som 4 stk. Lotus Cortina, deraf 2 som blev kørt af norske kørere.
Weekendens heat skulle foregå søndag eftermiddag, så der var gode muligheder for at få slappet af og få gjort hovedet klart så de 61 minutter kunne blive omsat til konstante tider med forhåbentlige bedre tider, efterhånden som banen kom ind under huden. Starten er rullestart, som også er det mest normale i udenlandske løb. Blev overhalet af en enkelt inden første sving, men pyt der var jo lang tid til at vinde den placering og forhåbentlig et par mere ind. Men nogle gange skal der ikke meget til, inden det ændrer sig. På vej ud på langsiden forsvandt dømmekraften, nu skulle der overhales. Jeg fandt hurtigt rytmen og var også godt på vej forbi i 4. gear og kørte den op til 7.000 omdrejninger og skiftede til 3. i stedet for 5. gear. Det gav noget uro i transmissionen, så jeg valgte at køre i pit, løftede bilen med donkraft og kunne ikke umiddelbart se noget defekt. Jeg spurgte, om jeg skulle køre den om i perc ferme, men fik at vide, at det behøvede jeg ikke, da det var første omgang, det skete. Den ene norske Cortina led også nederlag på første omgang med en knækket trækaksel, så det var ikke lige nordens biler, som dominerede. Men den sidste holdt fanen og sluttede som nr. 6.
Alt i alt en sæson med både opgange og nedture, men ingen fortrydelse for der har været en masse dejlige oplevelser, som fuldt ud giver valuta for pengene, og jeg tager gerne turene igen næste år. Og er der penge til det, skulle der gerne en ny bane med i programmet næste år, hvis ikke en af de gamle skal have besøget.
Håber vi mødes et eller flere steder til næste år.
Herluf med flere forskellige startnumre.
