Kom helt tæt på motorsporten!
Hej – ja dig:
Har du lyst til at give en hånd med i motorsporten.
Vi, der er aktive som officials, er alle med i en super-spændende sport, hvor vi kommer meget-meget tæt på sporten.
Selvom vi er mange i klubben, der virker som officials ved de forskellige arrangementer vi har, er det vigtigt, at vi hele tiden får tilført nye medlemmer, som har lyst til at være med der helt fremme, hvor sporten er mest spændende – nemlig når vi afvikler baneløb, gokartløb, carbusterløb, drifting, rally og track-day eller vi forsøger at samle en flok af medlemmerne for måske at møde hinanden til race rundt omkring i landet som tilskuere eller beesøger en kører i værkstedet for at se, hvad det indebærer at være med som kører.
Vi har et rigtig godt team af officials, men vi vil stadig gerne være flere. Udover at virke i vores egen klub, er der også rigtig mange af os, der giver en hånd med på de andre baner i Danmark og en del af klubbens officials er også aktive til le-mans og til formel 1 i det store udland.
Så som du kan se, giver det rig mulighed for at opleve meget.
Hvad ønsker vi så af dig.
Ja, vi ønsker at have dig i vores team, vi ønsker at du møder op til de forskellige arrangementer, når du har lovet det og vi ønsker, at du – hvis du har lyst – tager de kurser, som vi synes er nødvendige for at du kan hjælpe til.
Hvis du har lyst men ikke lige synes at det med at tage kurser er noget for dig, så kan du sagtens være med alligevel. Der er så mange opgaver, der skal løses, når vi afvikler motorsport, og derfor er der også arbejdsområder, der ikke kræver specielle kurser.
Håber du er blevet nysgerrig omkring det at være med helt fremme ved kofangerne i motorsporten. Hvis du er – og gerne vil have flere oplysninger – er du velkommen til at ringe eller maile til mig, så vil jeg sætte dig ind i de forskellige aktiviteter, du kan blive en del af.
Mit telefonnummer er: 4015 3885 og
Min mailadresse er : monique96@webspeed.dk
Vi skal snart i gang med 2019-sæsonen, så skynd dig at komme til tasterne for yderligere oplysninger.
Mange hilsner fra Karin, formand for Motor Sport Sønderjylland.