Gokart træningen fortsætter, også mellem Jul og Nytår
Træningen på Gokart Center Skærbæk, er også åben i mellem Jul og Nytår.
Det er der faktisk en del gokartkørere der har fundet ud af, og derfor kommer de fra nær og fjærn. Således var der i dag mødt et hold op helt fra Søndersø på fyn, for som de siger vi kan ikke træne på fyn om vinteren. Ellers var det de lokale kørere der dukkede op, også dem fra Padborg.
Vil du ud at træne så sørg for først at få en aftale. Ring til Kevin Thygesen tlf. 20287641 Eller 74752800
Mange har fået lidt nyt grej til jul, som skal prøves, også selv om der er koldt og fugtigt.
Ikke færre end 8 Gokartkørere var på banen da jeg kørte fra stedet, det må siges at være ret mange i forhold til, hvis man tænker på hvor mange der møder op midt i sæsonnen.
Også vores egen Mikkel Thygesen, nu 9 år gammel har erhvervet sig en ny gokart, det er en tysk model CRG gokart, som Mikkel har planer om at deltage med i den Tyske serie i 2013. I den Tyske serie siger Mikkels far Kevin, er der andre regler og især en som han kan li, nemlig den at kofangerne skal sidde med plast beslag, som knækker meget let ved påkørsel. Dette forhindrer den brutale kørsel som man ofte kan blive udsat for i den Danske liga. Hvis kofangeren knækker af i Tyskland, så flages man ud for teknisk fejl, uanset hvis skyld det er. Det kunne vi måske lære noget af her i landet.
Det store fremmøde på banen i dag tegner til en spændende 2013 sæsson i Skærbæk.
Godt Nytår ønskes hermed alle motorsportsfans og medlemmer.