DEC og Legend og alle øvrige ønskes god sommerferie

Indledningsvis ønskes alle en god sommerferie og tak for et forår med masser af gode oplevelser.

Legend:

Første løb efter sommerferien er Jyllandsringens Grand Prix den 24. og 25. august. Anmeldelsesfristen er 14. august og jeg sender ud om løbet ca. den 1. august.

Herefter skal vi køre dobbeltløb på Padborg Park den 7. og 8. september. Det skal vi lave til et festligt højdepunkt – i særlig grad lørdag, hvor der vil være gratis sponsorbilleter til alle teams (lørdag – ikke søndag). Jeg skriver ud omkring den 1. august om dette sidste, samtidig med at jeg fortæller lidt om de “fest og farver” vi planlægger.

Ved dobbeltløbet vil der – inden for vores reglement – blive flere ting som skal gøre det mere spændende for publikum end normalt – men det kommer jeg tilbage til.

DEC:

Første løb efter sommerferien er på Ring Djursland den 17. august. Anmeldelsesfristen er 7. august og jeg sender ud om løbet ca. den 25. juli.

Herefter skal vi køre 6-timers-løb på Padborg Park den 7. september, hvor der vil være gratis sponsorbilleter til alle teams (lørdag). Jeg skriver ud omkring den 1. august om dette.

Foreløbig skal alle nyde det forhåbentlig bedre og bedre vejr – og vi ses så på Jyllandsringen til Grand Prix.

 

Med venlig hilsen

 

Holger Møller-Nielsen