Fra min lænestol i Mørke – november 2013

Har man ikke lov til at prale lidt? I den forløbne måned er min søn og mit barnebarn blevet mestre i historisk pålidelighedsløb i ekspertklassen. Det kan man da godt være tilfredse med her i familien, hvor min far ”kun” nåede at blive jysk mester i bilorientering, jeg selv dansk mester i samme disciplin og i rally – og for at det ikke skal være løgn, min søns svigerfar, dansk mester flere gange og senest inden for de sidste år i hold.

Hvad tror I vi taler om i vores familie. Fodbold? – Nej, gæt en gang mere!

Så til noget helt andet og lidt mere generelt og alvorligt.

Man kan let komme til at rette smed for bager – eller er det omvendt?

I min sidste Lænestol skrev jeg nogle harske ord om TMU og støjkontrol. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for det viser sig, at allerede for tre år siden kom TMU med en meget grundig indstilling til bestyrelsen om denne form for støjmåling.

Så det har været helt urimeligt at beskylde TMU for ikke at gøre noget i denne sag. Så som Løkke har måttet indrømme – jeg beklager og undskylder.

Denne sag, som jeg meget seriøst har drøftet med Viggo Lemche fra TMU, giver i øvrigt anledning til at tænke lidt på, hvordan vi kommer i dialog på en mere sober måde i DASU. Jeg synes, det er helt urimeligt, at man næsten skal være skinger i tonen for at blive hørt og få en reaktion. Jeg vil ikke tale om støjmåling mere, men i al beskedenhed gøre opmærksom på, at asfaltbanesporten har det rigtigt, rigtigt skidt.

At vi betaler 66 % af alle løbsafgifter, er næsten ligegyldigt, for det holder af sig selv inden ret længe. Men jeg kan tænde helt af (nu skal jeg prøve at undgå at skulle undskylde igen), når nogen fortæller mig, at vi på banerne skal være solidarisk med andre og betale større licensafgifter, fordi en anden af vore sportsgrene har fået vores forsikringer til at stige med 300.000 korner?

Hvor ville det være skønt, om vi i banesporten også havde en repræsentant i bestyrelsen, som de andre sportsgrene.

Skal vi vende os til vores egen lille andegård?

Var her i slutningen af måneden i Skærbæk, hvor vi lukkede ned for vinteren. God dag med god snak med Anders T. Jensen, Dan Petersen og Jørgen Hansen, der alle har taget et rigtigt stort slæb med at få driften til at holde sammen på banen i år.

Det er svært med ansatte på en Go-Kart-bane – det tror jeg alle ved i dag. Vi fik i alle tilfælde alle nogle skuffelser i år.

At de tre har lavet en ekstraordinær indsats viser resultatet også, selv om vi fik den dårligst tænkelige start med koldt vejr helt hen midt i april.

Men nu skal vi bruge vinteren til at finde en måde at køre det på i 2014, hvor vi nok ikke helt skal slide på de samme mennesker som vi gjorde i 2013.

Det har ellers været afskedens time i mange forbindelser i den forløbne måned. Som et lyn fra en nogenlunde klar himmel, blev DASU’s hidtidige direktør, Jan Rodtwitt, fyret fra sin stilling i forbindelse med, at bestyrelsen nedlagde direktørstillingen i DASU, og med planer om, at gå tilbage til det gamle system med en generalsekretær. Denne beslutning er der nok mange holdninger til, men det er givet, at med det arbejde, bestyrelsen har haft med at være sagsbehandlere ned i detaljen, kan man undvære den direktør, der skulle føre alle de politiske beslutninger ud i livet.

Naturligvis har Jan haft stor betydning i en tid i DASU, som nok vil blive set tilbage til som turbulent, uden at det alt sammen har været hans skyld. Jeg må også sige, at jeg synes, at han har kunnet håndtere mere eller mindre utilfredse medlemmer og klubber på en ordentlig måde. Der får vi ikke nogen bedre.

Der skal nu nye boller på suppen. Jeg håber for den nye mand, der skal udfylde rollen som generalsekretær, at han lytter til klubberne – det er altså dér, udviklingen sker og kan ske. Der er der virkelig plads til forbedring.

Lige så overraskende var det, at Historisk Motor Sport har skiftet formand. Christian Nordal har forladt jobbet og overdraget det til Uffe Madsen, som noget midlertidigt frem til næste generalforsamling i HMS. Grunden til det drastiske skridt er nok noget, der er internt i HMS, og som ikke kommer nogen ved uden for denne klub.

Jeg vil derimod gerne sige noget om samarbejdet. Vi i MSS har kendt Christian i al den tid, han har været formand for HMS. Fra det første møde mellem ham og jeg, blev der bygget et godt forhold op – fra respekt til fortrolighed. Christian har i samarbejdet mellem de banedrivende klubber betydet uhyre meget. Også som deltager i DASU Strukturudvalg, kom han med masser ideer, der bar fremad – som så ofte i DASU for meget fremad til, at alle kunne følge med.

Christian Nordal er ikke tabt for motorsporten – håber jeg. Jeg håber også, at han er noteret i formandens lille lommebog over talenter til en post i det organisatoriske arbejde. Tænk at få ham som formand for et af vore mange udvalg, hvor der ikke sker alt for meget!

Talte med Johnny Bertelsen her i løbet af måneden og lige efter vores klubløb i Skærbæk. Johnny var sådan set godt tilfreds med løbet, og deltagerantallet på 66 var det bestemt ikke noget i vejen med. Fantastisk også, at vi har 91 kartlicenser i klubben.

Johnny var dog ikke helt glad, kunne jeg godt mærke. Han synes, at der i sådan et klubarrangement som Klub Kart Syd var gået lige vel meget Formel 1 i det hele. Som han beskrev det med trusler og chikane af andre deltagere, der måske – måske ikke – havde en fordel i det ene eller det andet.

Johnny Bertelsen.

Helt galt var det, at en mor til et af vore medlemmer, hele dagen, efter at knægten havde fået sort flag for at køre ind i en anden deltager, viste fingeren til løbslederen, når han kom til at se hen mod hende.

Nu er Johnny jo et roligt gemyt – vedkommende kan derfor være meget glad for, at jeg ikke var i nærheden. For så var klubben nok blevet et par medlemmer mindre ved den lejlighed!

Naturligvis er det noget vi i MSS i øvrigt skal se på. Mit råd vil være, at vi bliver meget, meget formelle. Kommer nogen og brokker sig bare det mindste, får vedkommende en protestblanket stukket i hånden, og så må diskussionen slutte, indtil der er skrevet og lagt 750 kroner. Kedeligt at det er sådan, men det skal også være sjovt for en løbsleder at være til stede og tage det slæb, det nu engang er at lave et stort løb. Altså – det skal ikke kun være sjovt for deltagerne.

Til slut skal jeg lige sige, at jeg overhovedet ikke har glemt, at vi kørte et næsten helt perfekt løb på Padborg Park, som afslutning på sæsonen. Det kan vi være stolte af. Desværre manglede vi en klasse, som sendte afbud, så økonomien kunne være bedre.

 

I forbindelse med den meget festlige præmieuddeling, blev der givet blomster til tre af de, der virkelig betyder noget i vores banesport. Mogens Thomsen fordi han har fået styr på et tekniske i OK Legend Cup, Inger W. Poulsen fordi hun styrer ankomstkontrol så suverænt og endelig til Viktor Jensen, der som perfekt afviklet i tårnet, er basis for vores succes. Jeg gentager gerne lykønskningen til de tre her på siden.

Se billeder HER

Holger Møller-Nielsen