• Årets talent 2024

    Til klubbens Generalforsamling blev Årets Talent hædret med Pokal, billede og ikke mindst et beløb på 10.000 kr.

    Vores medlem Marcus Terkildsen blev kåret som Årets talent 2024 og vi har lovet ham, at vi naturligvis holder ekstra øje med ham i de kommende år men vi er helt sikre på, at han nok skal gøre det rigtig godt.

    Flere billeder fra overraskelsen og overrækkelsen kan I finde på vores hjemmeside og også på Marcus fb-side – Marcus Terkildsen Motorsport

  • Velbesøgt generalforsamling er nu overstået

    Alt gik som det skulle og alt fra sæson 2024 står i formandens beretning, som kan downloades herunder.

    <object class="wp-block-file__embed" data="https://m-s-s.dk/wp-content/uploads/2025/02/Referat-Generalforsamling-2025.pdf" type="application/pdf" style="width:100%;height:600px" aria-label="



    Referat Generalforsamling 2025″>



    Referat Generalforsamling 2025
    Download

  • Indkaldelse til generalforsamling d 20/2-2025

    Motor Sport Sønderjylland indkalder hermed til den årlige generalforsamling.
    Bemærk: det er et andet sted end der, hvor vi normalt har afholdt klubbens

    Generalforsamlinger.

    Torsdag d. 20. februar 2025 kl. 19.00 på
    Holbøl Landbohjem, Storegade 14, Holbøl, 6340 Kruså
    Dagsorden iflg. Vedtægterne.

    1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning om aktiviteter i det forløbne år til godkendelse
    3. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse
    4. Eksklusion af medlemmer
    5. Behandling af indkomne forslag.
      5.1 Ændring af klubbens love. Bilag 1
    6. Bestyrelsens meddelelse om kontingent for 2026
    7. Valg af formand
    8. Valg af udvalgsformænd
    9. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
    10. Valg af bestyrelsesmedlemmer for 1 år
    11. Valg af suppleanter
    12. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
    13. Eventuelt
  • En Julehilsen

    Kære alle medlemmer i MSS og venner af os.

    En lille hilsen til jer alle med ønsket om en RIGTIG GOD JUL.

    Jeg håber, at I alle sammen får den bedste jul sammen med familie og venner. Husk det er tid til hygge og godt samvær og tid til at slappe helt af. Ikke stresse rundt og lave en hel masse – men bare tage den helt med ro. Det er godt for krop og sjæl.

    Den 21.12.2024 var årets korteste dag og jeg er allerede begyndt at glæde mig til at dagene bliver meget længere og efter hvad der oplyses er dagen tiltaget med nogle og tyve sekunder. Så det skal nok blive godt selvom det gerne måtte gå bare en smule hurtigere.

    Heldigvis er det lige nu tiden, hvor vi tænder en masse lys både inde og ude og hvor ser det altså godt ud rigtig mange steder, bare folk ville undlade at have blinkende blå lys som julepynt – det er ikke en specielt god ide. Det giver nogle pudsige opbremsninger indtil man opdager, at det blot er noget forkert julepynt. (Mine bremser virker udmærket)

    Men nyd at dagene bliver længere, at mange har tændt julelys og at det snart er juleaften. Tænk hvor mange ønsker der går i opfyldelse om blot 2 dage.

    Jeg ønsker mig at se jer alle sammen i 2025.

    Mange hilsner fra Karin, MSS