Kenny Rossen
Kenny Rossen…
Kenny Rossen er 20 år gammel, og bor til dagligt i Vilsbæk, hvor han arbejder som lastbilchauffør hos familiefirmaet Rossen Transport.
Teamet består udover Kenny af kæresten Louise Morell og Kennys far Poul Rossen.
Kenny begyndte at køre racerløb i 2009, hvor han deltog i Suzuki Swift Cup med hans sølvgrå Suzuki Swift Sport.
På trods af at det var hans debutsæson, scorede han en 3. plads allerede i hans 2. løbsweekend, og samme resultat blev gentaget 3 uger senere på Jyllandsringen. Det blev til endnu en 3. plads senere på sæsonen på Ring Djursland. Alt i alt en flot debutsæson med en podieplads på hver af de Danske baner, samt en generel 4. plads i Suzuki Swift Cup.
Foto: Denner Photo
2010 valgte Kenny Rossen at skifte til 1600 Challenge, og deltage i udvalgte løb. Det blev til en hård debutsæson med en 7. plads som det bedste resultat, og en samlet 20. plads i mesterskabet.
Det gik straks meget bedre i 2011, hvor det blev til en næsten komplet sæson i 1600 Challenge, på nær udlandsløbet på Sturup Raceway. På hjemmebanen Padborg Park lykkedes det endelig at få den første sejr i hus. Det sammenholdt med flere andre gode top 10 resultater, lykkedes det at erobre 9. pladsen i mesterskabet.
Foto: Denner Photo
2012 blev til en sæson på 5 løbsweekender i Yokohama 1600 Challenge. Sæsonen startede godt på Ring Djursland, hvor det blev til henholdsvis en 6. og en 7. plads i de 2 løb, men herefter rakte det desværre kun til yderligere 2 top 10 resultater i det tætte felt.
Teamet har ikke nogle større mål for sæsonen, da der kun er begrænset tid til at deltage i udvalgte løb. Så det er primært for sjov, at de deltager i sæsonen 2013. Men dermed ikke sagt at de ikke vil give max gas i kampene mod de andre kørere.
Kenny Rossen kører endnu engang med startnummer 19 i Yokohama 1600 Challenge 2013.
Jens Jensen
Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge