Hej alle baneofficials
Ville lige sende jer alle sammen en hilsen med ønsket om en
Samtidig vil jeg gerne sige jer alle sammen 1000 tak for at I altid stiller op, når der er brug for jer. Det er nemlig ikke alle steder, man blot kan flytte rundt på diverse datoer og arbejdsområder uden, at folk brokker sig. I har alle forsøgt at få det bedste ud af det.
Det har igen været et år, hvor vi har været nødt til at flytte lidt rundt på de planlagte løb grundet covid-19, hvor vi meget sent måtte melde ud, at vi kørte vores åbningsløb senere end planlagt – men det blev modtaget med humor fra jer og ingen trælse kommentarer.
Så det har I klaret flot og uden brok. Tak for det.
Vi har I år fået en del nye baneofficials, og de har været på flagkursus og har bestået deres flaglicensprøve efter mange genvordigheder med e-leaning-systemet. Det var ikke kursisternes skyld
Tak for jeres tålmodighed og stort tillykke med jeres 1. licens. Godt gået alle sammen.
Jeg håber, at vi allerede i starten af det nye år kan meddele jer, hvilke kurser der kommer fra DASU og hvilke vi skal afvikle selv og også hvilke, der skal afvikles via e-leaning. Jeg vil derfor bede jer om at se på jeres licenskort fra DASU for at checke, hvilke af jeres licenser, der udløber i 2022, så vi kan få lavet follow up på disse licenser. Og også, hvis der skulle være kurser, som I har lyst til at komme med på, så finder vi også ud af det.
Jeg håber også rigtig meget, at vi igen bliver istand til at afholde brand/redningskurser for alle officials og måske også få et 1.hjælpskursus stablet på benene. Så der er ønsker nok for den nye sæson.
Tom P fra Padborg Park og jeg var til kalendermøde med de andre baner d. 28.november, og vi kan nu melde ud, hvorledes løbskalderen for 2022 ser ud nu: (hvis ellers corona-restriktioner tillader det)
På Padborg Park kører vi:
Historisk weekend 18.-19. juni 2022
Night Race 10.-11.sept. 2022 (og ja, vi kører igen fredag/lørdag og har fri søndag)
Desuden kører vi DHB i weekenden 4.-5.juni 2022
I får naturligvis – som I plejer – en oversigt over løbene i januar/februar direkte på mail – men I kan jo allerede nu sætte x i kalenderen ud for de datoer, hvor vi skal afvikle løb på Padborg Park.
Jeg håber rigtig meget, at I alle er med igen i 2022. Vi kan ikke undvære nogen af jer – og det gælder alle – helt fra løbsledelse til flagfolk, depotpersonale og tekniske kontrollanter, Alle er lige vigtige – som jeg tidligere har sagt, er vi alle vigtige for at vi kan få afviklet vores motorløb så professionelt som overhovedet muligt. Og det vil vi jo gerne alle sammen. Det gør det hele lidt nemmere, når man skal lave bemandingsplan, at der er mange officials, der på forhånd har meldt ud, at de naturligvis er med til så mange løb som muligt. Jeg ved godt, at det kan være svært at komme til alle løb – vi er jo en del, der også har en familie, der gerne vil se os engang imellem – men her har I jo så muligheden for at få både familie og venner til at melde sig som officials – og på den måde være sammen også i de weekender, hvor vi skal afholde løb. Så derfor også en bøn til jer: prøv om I kan få flere kolleger med i vores team, jo flere jo bedre.
Det vil i det nye år blive nogle ting, som jeg plejer at lave mht bemanding, kurser mv, som bliver Lisbeths ansvarsområde. Som nogen af jer ved, er mit helbred ikke for godt og jeg er nødt til at delegere nogle af mine områder ud til andre. Men det er jeg sikker på ikke bliver noget problem for jer.
Og I kan naturligvis stadig ringe til mig også, hvis der er noget, I er i tvivl om.
Så her igen til slut:
og
TIL JER ALLE.
HÅBER AT SE JER ALLE (samt lidt flere) I SÆSON 2022
Mange hilsner fra Karin