Så nåede vi til 1. søndag i advent – så stilheden er ved at lægge sig ligeså stille over motorsporten nu, hvor vi går vinteren i møde.
Derfor lige denne lille hilsen fra mig til alle i klubben med ønsket om en dejlig 1. søndag i advent samt en rigtig god december måned 2025.
Arbejdet i MSS er dog ikke gået i stå – i går havde vi årets Bingo-Banko eftermiddag for alle medlemmer i MSS med flotte præmier til dem, der vandt.
Diana og Pia havde lavet de skønneste ”kurve” med masser af gode sager i, Mette havde lavet meget smukke dekorationer og Jette havde bagt til vores kaffe – så stor tak til dem og en stor tak til vores sponsorer, der også er med til at gøre eftermiddagen ekstra hyggelig.
Og vi havde en dejlig eftermiddag, hvor mange vandt virkelig fine før-jule-gaver – og et par stykker fik rigtig meget med hjem. Så det var helt som det skulle være.
Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle.
Mange hilsner fra Karin







Skriv et svar