Youngtimer nyt

Holger Møller-Nielsen: Der er masser af tanker og visioner om Youngtimer i 2013 og målet er først og fremmest at gøre det sjov og hyggeligt igen at være med i denne store klasse – både når vi kører “hjemme” ved os selv på Padborg Park og på andre baner.

Jeg har talt med formanden for Historisk Udvalg i DASU, Ebbe Mortensen, der er ansvarlig for Youngtimer-reglementet, og han fortæller mig, at reglementet i 2013 ikke er ændret på afgørende vis, men at der er nogle vigtige præciseringer, som skulle gøre det mere tydeligt, hvad man må, og hvad man ikke må. Det er min holdning, at når reglementet er endeligt den 15. februar, er dette ikke længere til diskussion, og derfor er det meget vigtigt, at så mange som muligt af kørerne møder på den 17. februar kl. 14:00 på Padborg Park til gennemgang af reglementet og hvad der i øvrigt rører sig i klassen.

Ved det møde vil vi også drøfte sammensætningen af et nyt demokratisk valgt Youngtimerudvalg i MSS – det er her min holdning, at dette udvalg skal vælges mellem de, der vil køre med i vores åbne klubmesterskab i 2013, hvorfor det endelige valg til dette udvalg først sker i forbindelse med det første løb den 20. april, hvor tilmeldingerne til mesterskabet er inde.

For en ordens skyld skal jeg også sige, at det møde, der var annonceret til den først i februar er flyttet til den 17. Er der i mellem tiden noget I ønsker svar på – ring 86 37 77 05 eller skriv til holger@gjesing.dk