Vore medlemmer kommer helt fra Svendborg af, og kører Yokuhama Cup.

Michael Christensen, Team Gnisten Marine, bor til dagligt i Svendborg, hvor han driver sin virksomhed med import og forhandling af motorbåde og yachter.
Teamet består udover Michael af John Hansen og Michaels søn samt andre venner og familie efter behov. Men teamet vil samtidig også sende en stor tak til alle de andre kørere og deres hjælpere, som også har været til stor hjælp under løbsweekenderne, med alle spørgsmålene og problemerne som melder sig – især som nybegynder.
For nogle år siden mødte Michael racerkøreren Jason Watt. Han var ude at sejle i Monterey båd, som Gnisten Marine bl.a. er importør af. Efter at have set hvordan han kunne håndtere sådan en båd, tænkte Michael at så måtte han selv jo også kunne køre racerbil!

Foto: Denner Photo
Da Michael samme år fyldte 50 år, valgte han at give sig selv en racerlicens og købe en Suzuki Swift Sport. Og den har han faktisk holdt fast i lige siden.
I 2011 kom debutten endelig på racerbanerne. Det blev til en rigtig god debutsæson i Yokohama 1600 Challenge, med en 11. plads på Padborg Park som topresultat. Det var dog kun 4 løbsweekender, som han deltog i, men alligevel lykkedes det teamet scorede mange gode point i mesterskabet samt to 2. pladser og en 3. plads i kampen omkring rookie-mesterskabet ud af de 4 løb. Så helt igennem en godkendt debutsæson.

Foto: Denner Photo
2012 og 2013 blev nogle meget sporadiske sæsoner, med kun få starter. Men alligevel blev det til nogle rigtig gode dyster på banerne. 2012 blev til 4 starter, og 2013 til 2 starter. Alligevel blev der kørt 10 gode point på kontoen i det generelle mesterskab, som rakte til en 27. plads. Derudover kom der 16 point på kontoen i Oldboysmesterskabet, hvilket gav en 7. plads i mesterskabet for kørere over 45 år.
2014 er målet at komme ud at køre 4-5 weekender. Forhåbentlig er der lidt mere tid til ræs i 2014 end der var sidste sæson. Michael ”Gnist” er også tilmeldt Oldboysmesterskabet, så målet er at kæmpe med i medaljerækkerne i det mesterskab. Med mere tid i racerbilen, bliver de allerede flotte resultater forhåbentlig endnu bedre. Så en gang i fremtiden bliver der forhåbentlig tid til en fuld sæson.
Michaels startnummer i 2014, bliver som i alle de foregående sæsoner nummer 22
Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge