…og vi takker for det gamle!
Der har været mange mange opture, og få nedture i 2013. Vi har haft 30 grader og solskin, regn og skidt vejr, men også en orkan, der faktisk gjorde vi meget modvilligt måtte afslutte dagen før tid på årets sidste trackday.
Vi har modtaget mange positive tilkendegivelser, at arrangementerne, vi afholder, er vellidte, og noget folk glæder sig til. Mange af arrangementerne har været udsolgte, og det takker vi naturligvis for.
Vi har også forsøgt at lytte til jeres forslag til forbedringer, og jeres meninger betyder meget for os. Det håber vi, at I også kan se.
Vi vil blive ved med at forbedre Trackdayklubben, og i 2014 vil I kunne se endnu flere tiltag. Vi arbejder konstant på at få flere baner med, Ring Djursland vil vi rigtig gerne køre på, og på et tidspunkt må det jo lykkes!? I Sverige er der jo osgå flere spændende baner udover Knutten. Jo flere tilmeldte, jo mere kan vi tilbyde i fremtiden.
Vi indledte et samarbejde med John Nielsen i 2013, det kan vi se på jeres tilbagemeldinger, at I er rigtigt glade for, og derfor er John også at finde til vores arrangementer i 2014.
Fra alle omkring Trackdayklubben ønskes I alle et fantastisk 2014, og med håb om, at I til stadighed vil bakke op om os. Vi ses på banerne derude!