Theis Kroot igen på skamlen, menb nu som nr. 1 i Roskilde

Gokartkøreren fra Randerup, Theis Kroot,  hjemhørende på Gokart Center Skærbæk, og endelig medlem i Motor Sport Sønderjylland.

Theis Kroot

Theis var i den forgangne weekend med sin Mekaniker og Coach Bjarne Jensen, til DM løb i Roskilde.

Theis havde overnattet på et godt i Næstved, for dermed at kunne være på banen i god tid. Ved det sidste løb i Vordingborg, kom de to for sent til Teknisk kontrol, og var derfor blevet nægtet starttilladelse af en official. Men med stor overtalelses evne og kendskab til Promotoren, lykkedes det dog at få start tilladelse. I vordingborg blev det til en 2. plads.

Her i Roskilde var Theis godt med fra starten og gennem de indledende heats. Han tilkæmpede sig derfor en optimal startplacering som no. 3 i det sidste heat. Herfra styrede Theis så begivenhederne. Han lagde no. 2 tilrette til overhaling, og 3 omgange før slut rykkede Theis op på 2. pladsen. Theis far som så det hele på Mylaps ( en hjemmeside som følger alle motor sport events med tidtagnings resultater for hver omgang) Jos Kroot  som han hedder, kunne se det hele fra sofaen hjemme i Randerup. Dog blev han lidt nervøs da han kunne se at der kun var få 100 dele mellem Theis og no. 1.

På sidste omgang i det sidste heat tog Theis føringen, og helt uden beskidte tricks. Således gav de 3 kompataner hinanden hånden til sidst og sagde tak for fair kamp.

Således tog Theis Kroot hjem med en 1. plads og pokal.