Set fra min lænestole i Mørke – marts 2015
Jeg røber ikke nogen hemmelighed ved at fortælle, at jeg er meget interesseret i historie. Og den kan man som bekendt lære meget af.
I Libanon ligger der en by ved navn Tyre, som dannede kulisser til filmen om Spartakus her i nyere tid. Byen havde et andet navn i oldtiden.
Den var dengang en stærkt befæstet ø med ca. 50.000 indbyggere og et græsk mønsterdemokrati. Dens skæbne var, at Alexander den Store kom forbi og forlangte byens overgivelse. De sagde øv bøv bussemand til det forslag.
Men sådan legede man ikke i oldtiden. Alexander byggede med stort besvær, omkostninger og tid en dæmning ud til øen og indtog den, slog alle mænd ihjel og solgte børn og kvinder som slaver. Banalt, hvis ikke vi kan lære noget om demokratiets begrænsning i den historie. I de år det tog at bygge dæmningen blev der holdt møder på alle niveauer i byens ledelse og der blev talt, talt, talt og foreslået og foreslået og foreslået igen. Men handling og beslutning manglede, selv om man dag for dag kunne se dæmningen bliver længere og længere ud mod byen.
Alt dette endte i byens undergang.
Kan vi lære noget af det. Ja, måske.
I alle tilfælde tror jeg personligt ikke på, at demokrati altid er af det gode – og slet ikke i krisetider. Der skal en stærk mand eller stærk kollektiv ledelse til.
Nu ved jeg ikke om bestyrelsen i DASU har læst de samme bøger som jeg – men noget tyder i alle tilfælde på, at der er kommet meget mere ”sådan vil vi ha’ det” ind i vores ledelse. Og det er godt – lad bare det være sporet i de kommende år, hvor vi skal have stoppet tilbagegangen i antal af medlemmer. Ellers dør vi simpelt hen.
Jeg har talt med formanden, med næstformanden og med formanden for Udviklingsudvalget om store og små projekter, og jeg må sige, det giver anledning til optimisme. Jeg fornemmer, at man vil noget og man vil prøve noget nyt. – Og her er jeg godt støttet af vores generalsekretær, Ture Hansen.
Den store prøve bliver, om man også kan overbevise udvalgene om, at tiden altså er til ledelse, og tiden er til delegering af ansvar og beføjelser til de klubber, der vil – og en sådan klub er jeg da heldigvis medlem af.
Hvorfor nu denne lange indledning?
Jo, jeg havde et par oplevelser på den ene og samme dag her for nylig.
Besøgte de nye bagmænd for Danmarks Hurtigste Bil, der måske kunne ønske sig et samarbejde med os. Noterede mig, at de kunne det hele selv. Deres tilladelser ved politiet, deres sikkerhedskrav og deres forsikringer var helt uden anmærkninger. Det eneste Motor Sport Sønderjylland kunne tilbyde dem var, ved hjælp af gode kræfter i DASU’s bestyrelse, de samme priser på forsikringer, som de selv kunne få, og så det blå stempel som et officielt DASU-arrangement. Helt præcis det blå stempel, skal vi passe godt på.
Samme dag fik jeg så udkast i støjmålerreglement for støjmåling ved forbikørsel. Noget banerne havde ønsker, fordi det skulle være mere simpelt. Det fylder knap en side i Kartingreglementet.
Og det jeg fik, var en moppedreng af et reglement på 19 sider – godt nok inkluderet støjmåling ved standmåling.
Her kan vi godt glemme alt om blåt stempel – det sælger simpelt hen ikke billetter noget som helst sted ved de, der kan selv.
Noget mere intern var vores generalforsamling i klubben, hvor der i år var rigtig mange til stede og en rigtig dag og positivt stemning.
Vores formand Karin Niebuhr, afgav en god beretning, der kom langt omkring, både for det sidste år og det indeværende, og den beregning, var der ingen der ikke kunne give sin tilslutning til.
Der var en lille debat omkring investering på vores Go-Kart Bane – og den debat gik mest af alt ud på at komme med gode råd. For investeringen skulle vi da gennemføre – det var alle enige om, uanset om det kom fra bane, rally eller kart medlemmer. Godt med sådan et udsyn i vores klub.
Personligt kom jeg til at mindes den gang vi stiftede klubben, fordi vi måtte sige farvel til vores revisor igennem mange år, Hans Erik Lage, der nu endelig ville pensioneres fra motorsporten.
Hans Erik var formand for Motorklubben Haderslev, og var en af de nøglespillere, der var med til at stifte klubben dengang og dermed opgive sin egen identitet. Mon han – og vi andre – havde tænk på, hvad det ville medføre i dag?
En klub i rivende udvikling, og en forretning med omsætning på mere end 5 millioner kroner. Ejerskab af en af Danmarks flotteste Go-Kart-Bane, købt af klubben midt i finanskrisen.
Måske glemte jeg at fortælle, at mellem de, der var med til at beslutte dengang klubben blev stiftet, var tre af nøglepersonerne med endnu og med til generalforsamlingen – nævnte Hans Erik Lage, klubbens kasserer, Jørgen Rasmussen, dengang formand for Aabenraa Motor Sport, og klubbens go-kart-bane-blæksprutte, Anders T. Jensen, formand for motorklubben ved Hydro i Tønder.
Og jeg har vel heller ikke selv været helt usynlig i klubben, siden dens stiftelse, vover jeg at sige.
Jeg kan ikke lade være med at se de tre dybt i øjnene og sige, at det var nu ikke så helt dårlig en ide vi fik den gang. For nu at bruge en klædelig jysk beskedenhed.
Og så er vi ved rigtigt at glæde os til den kommende sæson, hvor jeg har noget at gøre med Go-Kart Center Skærbæk og Padborg Park.
Skærbæk skulle gerne være i de bedste hænder, idet vi denne gang – hurra, hurra – har den samme medarbejder ved åbningen, som vi havde ved afslutningen sidste år. Det er ikke sket i de sidste par år og tegner godt for sæsonen.
Padborg Park er et helt kapitel for sig. Der sker så mange nye ting, at det kan være svært at følge med i det hele. Men det kommer nok frem efterhånden som klubbens mange medlemmer bliver involveret i det. I alle tilfælde må jeg sige, at Tom Pedersens involvering i alle forhold har givet et nyt og spændende perspektiv for banen.
Holger Møller-Nielsen