Selv en god efterårsstorm kan ikke stoppe os…
…eller måske dog alligevel!
Vi måtte stoppe årets sidste trackday lidt før tid i mandags, idet reklamebanderne truede med at flyve os om ørerne. Men indtil da havde vi en god dag, men med lidt for få deltagere.
Føret var noget vådt i starten af dagen, men så klarede det op, og med den kraftige vind blev banen tørrere og tørrere i løbet af dagen.
Det var så den sidste trackday for i år, og vi er allerede i gang med planlægningen af 2014. Vi håber, at kunne præsentere en spændende sæson 2014 i løbet af de næste par måneder.
Vi takker både deltagere og officials for 2013, og ser frem til at se jer alle i 2014!
Der er flere billeder i Galleriet, eller ved tryk på billedet herunder…