Resultatet fra Dansk Super kart i Grindsted – afd. 3+4
Den præstige fyldte superkart serie kørte i weekenden i Grindsted. Gokartkører Ole Petersen, fra Bredebro stillede op i KF2 Nat. Klassen.
Der blev kørt Lørdag og Ole kørte sig op på en 2. plads i første heat og en 3. plads i andet heat. Derefter skulle han starte som no. 2 i finaleheatet. Det blev dog til en noget voldsom afkørsel, således at Ole nu måtte køre sig op fra at være sidst til en 5. plads, ikke så ilde endda, og med fighterånd.
Søndagen startede med at Ole var hurtigst i begge træninger, og blev da også no. 2. i tidskørslen. Så gjalt det første heat, men heldet var ikke med Ole, for en af de andre kørere katapulterede Ole langt ud i græsset, og dermed måtte Ole igen kæmpe helt vildt for bare at komme op på 6. plads. Denne misære var der dog nogle officials der havde bemærket, og Ole fik tilkende en 5. plads, da synderen blev straffet med en udelukkelse. Dermed skulle Ole starte som nummer 3 i finalen.
Finalen er forlængen med 3 minutter, i forhold til et almindeligt heat, så Oles kondi, efter en lang ferie kom til kort. Ole måtte lade sig pasere fra en 2. plads til at komme i mål som nummer 3. Ole Petersen fra Bredebro fører mesterskabet med 33 point før den sidste weekend som afvikles i Roskilde af klubben DSK. Dette vil være afd. 5+ 6 som køres den. 15-16 sep.