Rally Informations Møde Søndag d. 3. April
I forbindelse med vores informationsmøde søndag d. 3 april, havde vi besøg af rally kørerne Jesper B. Fischer og Flemming Pedersen hhv. 1. og 2. kører. De havde taget deres rallybil med som hurtigt fangede alles interesse, vi fandt bl.a. ud af hvordan en 5. punkts sele åbnes, hvor der sidder pulverslukker, sele knive og værktøj til afmontering af sæde. Alle fik mulighed for at prøve hvordan det er at sidde i et rallysæde. Det er ikke som en alm bil!!!
Dagen startede med praktisk information så vi kan dygtiggøre os til vores afvikling af rally løb rundt i landet.
Vi kom bl.a. ind på hvor vigtigt det er at sikkerheden er i top, for at undgå ulykker med kørerne, tilskuerne, beboerne og selvfølgelig egen sikkerhed.
Vi kom også omkring emnet, ” hvis ulykken sker” hvad gør vi, hvem ringer 112, hvem stopper næstkommende deltager osv.
Alt i alt en rigtig hyggelig dag i rallyets tegn, hvor der var stor opbakning og mange lyttende ører.
Marianne Jørgensen