Padborg Park Åbningsløb 24.-25.april

Desværre ved vi jo på nuværende tidspunkt ikke helt, hvorledes vi får lov til at afvikle årets 1. løbsarrangement på Padborg Park.

Dog ønsker vi allerede nu at forberede jer på, at hvis vi får tilladelse, skal I medbringe en negativ corona-test, der højst er 72 timer gammel eller bevis for, at I er blevet færdig vaccineret eller at I antistoffer i blodet.

Desuden skal I regne med, at man skal være iført mundbind under hele arrangementet.

Vi ved det er meget at bede om, men hvis vi vil have lov til at køre, er vi nødt til at efterkomme de regler, der bliver opstillet af myndighederne.

Der kom nye regler i går d. 7.4.2021 og dem er vi ved at granske ganske nøje, så vi kan opfylde de regler, der pt er gældende og så håbe på at de også gælder om ca 14 dage.

I vil naturligvis få flere oplysninger ud ligeså snart vi ved, hvorledes afviklingen kan blive.

I kan også allerede nu tilmelde jer løbet under www.raceresult.dk

Startgebyr og indbetalingsmåde vil fremgå af den invitation, I får tilsendt senere.

I vil naturligvis, hvis det sørgelige skulle ske, at vi igen må aflyse, få jeres indbetalte startgebyr tilbage så hurtigt som muligt.

Padborg Park
Motor Sport Sønderjylland