Nyt fra Udlejningsdelen på Gokart Center Skærbæk:

Det som ligger allerhøjest i mine tanker, og erindring, nemlig at 9 årige Nicki Olsen, som kom galt afsted på Gokart Centrets udlejnings Gokarts, og overlevede det. Dette har også i dag nu snart 2 uger senere, fået mig til rent fysisk, at sikre fangnettene på banen endnu mere, og afslutte en ekstra sikring, så Gokartene bliver bremset blidt ned, før de rammer nettene. Som Holger Møller Nielsen skriver.

Selv om hændelsen er omtalt selv i Ekstrabladet, skal jeg lige gentage her, at de sikkerhedsnet, som var sat op efter krav fra Kart-udvalget, ikke kunne stoppe en udlejekart, som kørte under nettet med resultat, at dette blev ”foldet sammen” og hev den uheldige 9-årige dreng ud af karten ved halsen. Uha. Det har vi nu aktivt gjort noget ved, og samtlige instanser, både fra Politi, Teknologisk, og DASU har været her. Og fundet det OK.
Dog er jeg sikker på at dette vil blive fulgt op af besøg hos andre baner, som kunne have samme problem som vi oplevede. Jeg står selvfølgelig gerne til rådighed, for andre med mine erfaringer og tiltag, hvis nogen spørger.

Så har vi haft Jonas Jacobsen ansat på banen i nu snart 4 måneder. Jonas har sagt sit job op til fordel for SAPA profiler Tønder, og vi ønsker Jonas tillykke med sit nye job der. Jonas har gjort det rigtigt godt, trods alt, han knokler til den sidste dag i morgen, og han har sørget for at vores direkte udleje af gokarts også overstiger 500.000 kr i morgen, det er rekord! og en skam at han forlader os. Der skal hertil også siges at vore andre ansatte, praktikanter, arbejdsdrenge og frivillige hjælpere, har været med til denne omsætning.

Det at Jonas forlader os i morgen d. 31 juli, har således givet mig og mine kollega en del hovedbrud. For hvordan skal vi køre banen næste år? Og ikke mindst de sidste 3 månerder af 2014.  Selv om jeg bare kunne overdrage dette problem til Motor Sport Sønderjyllands, ( MSS) bestyrelse at afgøre, prøver vi at indsætte en driftsform, som måske kan fratage ledelsen lidt mindre frivilligt og ulønnet arbejde, nemlig at forsøge at finde en forpagter, som med fordel både for MSS og forpagteren selv, kan drive forretningen i fremtiden. Her skal der sikkert  mellem, men det må vi ta med hvis vi skal ha en bærdygtig forretning på Centret. Når vi nu ikke kan slippe billigere så må vi jo udvikle indtjeningsmulighederne. Så også Racekarts stadig kan køres under MSS på egen bane.

Her har vi lavet en aftale med den lokale Cykelhandler i Skærbæk, Bent Lauridsen, at han skal stå for besætningen og ansvaret for udlejningen de sidste 3 måneder af 2014. Dette for en forud aftalt hyre.
Bent Lauridsen har igennem rigtigt mange år drevet cykel forretning i Skærbæk og kunne godt se vores forretning som et supplement til hans forretning og værksted.
Bent vil udnytte de næste 3 måneder til at se om Gokart Centret kunne være interessant for ham at forpagte i 2014.
Også andre interesserede forpagtere kan komme i spil, og et par har også meldt sig, men lige nu er det altså Bent Lauridsen der har fået buddet. Herom ved vi helt sikkert mere til oktober.

Som i ser så har sommeren givet rigeligt med spændende opgaver, og det har faktisk været en oplevelse som jeg ikke har været med til før, selv om ferien for mig har været meget anderledes i år.

Hilsen fra en af de 2 frivillige ulønnede Direktører på Gokart Center Skærbæk.

Anders T. Jensen