Motor Sport Sønderjylland arrangerer minirally i Aabenraa nu med løbsdokumenter
Klik her for at downloade tillægsregler.
Slutinstruktion 1 Super dæk service Hammelev ny
Oversigts kort slutinstruktion
startkort Super Dæk Service Hammelev Minirally
Der venter deltagerne et godt miks af nye og gammelkendte udfordringer, når Motor Sport Sønderjylland lørdag den 12. oktober afvikler årets Super Dæk Service Hammelev Minirally. Tre forskellige hastighedsprøver skal deltagerne ud på under løbet, der tæller med i en række forskellige turneringer.
”Super Dæk Service Hammelev Minirally er ikke bare finalen i den Mini Rally Syd-turnering, som Motor Sport Sønderjylland arrangerer i samarbejde med Grindsted Motor Klub og KDAK Sport Fyn,” fortæller løbsleder Allan Dumstrei. ”Løbet tæller også til Dansk Automobil Sports Unions mesterskab i minirally, ligesom det også indgår i den jyskfynske turnering i både minirally og rally for de historiske biler.”
Super Dæk Service Hammelev Minirally får base i Aabenraa. Helt præcis bliver det ved Pædagogseminariet på Dronning Margrethes Vej, at der dels vil blive hovedkvarter, dels serviceplads. Her vil publikum få mulighed for at kikke nærmere på rallybilerne, og det er nemt at komme til, da man kan parkere sin egen bil på den modsatte side af vejen.
”Selve konkurrencen bliver dog ikke afviklet her,” siger Allan Dumstrei. ”Hastighedsprøverne ligger rundt om Aabenraa.”
”Ved Foveddrup skal deltagerne ud på en gennemgående hastighedsprøve, der sidste har været anvendt i rallysammenhæng tilbage i 2006, men derudover har vi fundet to helt nye hastighedsprøver. Den ene er en gennemgående prøve ved Søderup, den anden en rundbane nær Ingebøl.”
Nærmere informationer om Super Dæk Service Hammelev Minirally kan fås ved rallyhovedkvarteret på selve løbsdagen. Herfra sendes første rallybil af sted lørdag klokken 12.00, og godt seks timer senere er man klar til præmieoverrækkelse.