Category: Kursus 12. April Trackdayklubbens Event 59 på Padborg Park

12. April Trackdayklubbens Event 59 på Padborg Park


12. april 2014

image001

Godt Nytår!

Ny kalender klar for 2014

John Nielsen er igen instruktør på vore dage i denne sæson

Nyt! Rookiedays på Padborg Park

***

Godt Nytår!

LHK DSC_5590

…og vi takker for det gamle!

Der har været mange mange opture, og få nedture i 2013. Vi har haft 30 grader og solskin, regn og skidt vejr, men også en orkan, der faktisk gjorde vi meget modvilligt måtte afslutte dagen før tid på årets sidste trackday.

Vi har modtaget mange positive tilkendegivelser, at arrangementerne, vi afholder, er vellidte, og noget folk glæder sig til. Mange af arrangementerne har været udsolgte, og det takker vi naturligvis for.
Vi har også forsøgt at lytte til jeres forslag til forbedringer, og jeres meninger betyder meget for os. Det håber vi, at I også kan se.

Vi vil blive ved med at forbedre Trackdayklubben, og i 2014 vil I kunne se endnu flere tiltag. Vi arbejder konstant på at få flere baner med, Ring Djursland vil vi rigtig gerne køre på, og på et tidspunkt må det jo lykkes!? I Sverige er der jo osgå flere spændende baner udover Knutten. Jo flere tilmeldte, jo mere kan vi tilbyde i fremtiden.

Vi indledte et samarbejde med John Nielsen i 2013, det kan vi se på jeres tilbagemeldinger, at I er rigtigt glade for, og derfor er John også at finde til vores arrangementer i 2014.

Fra alle omkring Trackdayklubben ønskes I alle et fantastisk 2014, og med håb om, at I til stadighed vil bakke op om os. Vi ses på banerne derude!

***

Vi skal naturligvis også ud på banerne i 2014!

LHK DSC_6768

Så her kommer den foreløbige kalender for 2014!

Planen indtil videre ser således ud:

Event 58 – 4/4 – Jyllandsringen
Event 59 – 12/4 – Padborg Park sammen med klubløb
Event 60 – 12/5 – Padborg Park
Event 62 – 9/6 – Ring Knutstorp – 2. pinsedag
Event 63 – 16/6 – Padborg Park
Event 64 – 27/6 – Jyllandsringen
Event 65 – 1/8 – Jyllandsringen
Event 67 – 16/8 – Padborg Park sammen med klubløb
Event 68 – 22/8 – Jyllandsringen
Event 69 – 19/9 – Jyllandsringen.
Event 70 – 13/10 – Padborg Park

Tilmeldingen på hjemmesiden er klar, og nærmere beskrivelser af disse events kommer på Trackdayklubbens forum snarest.

***

John Nielsen også som instruktør i 2014

jn

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vores instruktør for 2014!

Det er intet mindre igen den dobbelte Le Mans vinder og mangeårige racerkører, John Nielsen.

På langt de fleste af vore events i år vil John igen være instruktør.

Vi ser meget frem til samarbejdet med John også i denne sæson.

***

Rookiedays! Nyt i Trackdayklubben!

LHK DSC_7292

Rookiedays er målrettet vores nye/nyere og mindre erfarne deltagere.

Det bliver en dag med god tid til at snakke med vores to instruktører, John Nielsen og Jacob Brasse, om køreteknik og en dag, hvor der er fokus på nybegyndere. Således en oplagt dag for dig at deltage, hvis det er første gang, du skal prøve banekørsel. Det er også oplagt at invitere konen/kæresten/manden med, så de kan prøve kræfter med din interesse.

Vi arrangerer dagene sammen med Youngtimer klubløb, så der bliver mindre køretid til os, men til gengæld er der race på banen i vores pauser. Så det er en god anledning til en dag med mere plads til også det sociale indhold.

Nævnte vi, at det også er en lidt billigere dag, og at det foregår på en lørdag!?

***
toplogo 

Trackdayklubben – en aktivitet under Motor Sport Sønderjylland

Padborg Park
Ved Flyvepladsen 10
Padborg, 6330
Danmark

View full calendar

Tank penge til MSS

<a href='http://m-s-s.dk/klubben/kalender-2/'>Kalenderen</a>