Jule- og nytårs hilsen fra Trackdayklubben!

 

E38_ DSC_8025

Jule- og nytårs hilsen fra Trackdayklubben!

image001
  • Ny instruktør er en gammel kending!
  • Mange trackdays i 2013!
  • Der er pladser endnu!
  • Sæson afslutning på Padborg Park!
  • Trackday sammen med Youngtimer igen i 2013
***

Jule- og nytårshilsen!

Kristin_ 85

I ønskes alle en Glædelig Jul og et godt Nytår!

Vi har i 2012 haft Trackdayklubbens absolut bedste sæson, og vi ser frem til et helt fantastisk år 2013!

Vi er super glade for at kunne præsentere én af dansk motorsports store navne som instruktør på flere af vore events i 2013, nemlig racerkører og Le Mans vinder, John Nielsen!
“Super John” kræver nok ikke den helt store præsentation. Han har i årtier været med fremme i forreste række i dansk og international motorsport, og vi glæder os voldsomt over, at han har sagt ja til at agere som instruktør i 2013.

***

Ny spændende sæson går os i møde!

E41_LHK DSC_9626

Vi har afsluttet planlægningen for 2013 og ser frem til en ny sæson, der starter lige om hjørnet.

Vi starter sæsonen den 18/3 2013 på Padborg Park, og tilmeldingen er allerede åben på http://www.trackdayklubben.dk/dansk. En del af arrangementerne i 2013 sæsonen er allerede tæt på udsolgte, så man skal nok ikke vente alt for længe, hvis man vil sikre sig en plads i 2013.

Herudover har vi yderligere 7 trackdays på “hjemmebanen” Padborg Park, 3 mere på Jyllandsringen og én trackday på Ring Knutstorp. Begge baner er yderst interessante baner, hvor både linieføring og niveauforskelle gør banerne meget anderledes end Padborg Park, som vi efterhånden kender så godt.

E41_LHK DSC_0011

En anden bane vi også gerne vil have i kalenderen er Ring Djursland. Denne er også megt kuperet, men har nogle voldsomme restriktioner mht. støj. Vi arbejder på sagen, og I hører nærmere.

Som I kan se, har vi mange Events i kalenderen næste år. For at afvikle disse efter vore sædvanlige standarder, er vi nødt til at få lidt hjælp. Så har du lyst og mulighed for deltage i Trackdayudvalgets arbejde, så giv gerne lyd fra dig snarest på email til kasserer@trackdayklub.dk.

***

Kalender for 2013

Så er vi klar med datoerne for 2013! Vi har sammensat lidt flere events end i de forgangne år, og vi håber på god opbakning fra medlemmerne.

Planen indtil videre se således ud:
Event 43 – 18. marts 2013 – Padborg Park
Event 44 – 6. april 2013 – Ring Djursland (Tvivlsom)
Event 45 – 19. april 2013 – Jyllandsringen
Event 46 – 6. maj 2013 – Padborg Park
Event 47 – 20. maj 2013 – Ring Knutstorp – 2. Pinsedag!
Event 48 – 10. juni 2013 – Padborg Park
Event 49 – 1. juli 2013 Jyllandsringen
Event 50 – 2. august 2013 Jyllandsringen
Event 51 – 12. august 2013 – Padborg Park
Event 52 – 17. august 2013 – Padborg Park – Lørdag! Sammen med Klubløb for YoungTimer
Event 53 – 2. september 2013 – Padborg Park
Event 54 – 5. oktober 2013 – Ring Djursland (Tvivlsom)
Event 55 – 14. oktober 2013 – Padborg Park
Event 56 – 28. oktober 2013 – Padborg Park

Tilmeldingen på hjemmesiden er klar, og nærmere beskrivelser af disse Events ligger da også på Trackdayklubbens forum

***

Trackday deles med Youngtimer Klubløb

E41_LHK DSC_9637

Lørdag den 17. august afholder vi Event 52 på Padborg Park.

Vi har den dag lidt mindre banetid, men til gengæld er prisen også lavere. Årsagen er, at vi deler formiddagen med Youngtimer klassen, der afvikler et klubløb denne dag.

Det betyder, at vores formiddag afbrydes et par gange af tidtagning og løb for Youngtimer klassen. Hele efterniddagen har vi dog for os selv.

Kom derfor også for at se Youngtimer klassen, som jo kan være springbrættet for os Trackheadz til den reelle motorsport. Se bl. a. Thue og Kenneth som har taget dette spring til YT.

***

Sidste trackday i 2012

Event31 167

Sidste event blev afholdt i strålende solskin den 15/10 på Padborg Park. Det var koldt og diset fra morgenstunden, men solen fik hurtigt magt, så vi nød en dejlig dag på Padborg Park, selv om det blev lidt vådt den sidste times tid.

Ugen før eventet så det noget tyndt ud med deltagere på årets sidste trackday, men heldigvis dukkede der efterhånden flere og flere op, så vi igen næsten var fuldtallige. Der manglede lidt nybegyndere, men efter lidt omfordeling af klasserne A og B fik vi en rigtig god blanding alligevel.

Se billeder fra eventet på Trackdayklubbens hjemmeside i Galleriet.

DSC_9322

Den gode opbakning til vore events i 2012 takker vi mange gange for i Trackdayudvalget. Det må jo betyde, at vi gør enkelte ting rigtigt. Men hvis der er ting, som I mener, at vi kan gøre bedre, så hører vi naturligvis gerne fra jer, således vi kan bibeholde den høje kvalitet og dermed også vore deltagere og medlemmer. Send en mail med forslag til kasserer@trackdayklub.dk eller opret en tråd på vort forum.

***

Trackdayklubben – en aktivitet under

toplogo
facebook feed