Gokart i frosten i Vojens

Ole Petersen fra Bredebro har i weekenden været til det sidste Gokart løb i år. Der var 86 kører fordelt på 6 forskellige klasser.

Vi startede dagen, og det meste af formiddagen i frostvejr , så da Ole kom efter sidste træning før tids kørsel, sagde han at motoren ikke trak godt længere. Vi tjekkede de normale fejl men der var ingen fejl at finde. Så vi mente alt var som det skulle være. Men nej !

Jeg kunne se han bakkede stille og rolig tilbage i forhold til de andre, så efter 6 omgange vinkede jeg ham ind. Vi fik senere at vide at vi var blevet 10 i tids kørselen ( ud af de 22 vi var i klassen).

Vi gik omgående ned i teltet, og nu skulle der arbejdes og vi fandt hurtigt fejlen , karburatoren gav alt for meget benzin. Vi skiftede hurtigt til en anden karburator og fik den justeret ind. Herefter fik vi igen den Ole at se, som alle i år har set ham. Han vandt samtlige 3 heat. Ole,s tider var mindst 1 sekund hurtigere end den næstbedste i hver omgang.

Ole Petersen Vandt der med også det sidste løb i år. Så Ole sluttede sæson 2012 med samme super kørsel som han har kørt hele 2012 og med godt mod på 2013

Forhåbentlig i udlandet hvis vi kan finde sponsorer til dette.