God Jul
Til alle MotorSportSønderjyllands medlemmer samt venner og samarbejdspartnere

og et rigtig godt

Kære alle.
Så kan vi snart skrive 2019 ud for alle de datoer, hvor vi igen skal mødes i sporten. Jeg glæder mig allerede til at se jer alle sammen derude i det nye år.
Men allerførst vil jeg sende jer alle et ønske om en rigtig glædelig og fredelig jul i familiens skød. Jeg håber julefreden stille og roligt er ved at sænke sig rundt omkring i de små hjem og at alle julegaver er købt, så I kan få tid til at nyde tiden op til jul med gløgg og æbleskiver og meget andet godt.
Dernæst vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt nytår med tak for mange sjove timer i det år, der snart er gået. Det har igen været et år med op- og nedture – men heldigvis med allerflest sjove og gode timer i selskab med andre motorsportsfolk, som alle synes, at vores sport er den allerbedste.

Mange hilsner fra Karin