Fra min lænestol i Mørke – februar 2014

Velkommen til et nyt og godt motorsportsår med klubben, Go-Kart Center Skærbæk og Padborg Park. Januar er sådan en underlig måned med masser af travlhed for planlægning af den kommende sæson – alle de store linjer skal lægges endeligt på plads i den måned. Og så er det også den måned, hvor vi har tid til lidt af det sociale, som der ellers kan være knap med tid til.

Og her begyndte og sluttede måneden festligt med klubbens årlige arbejdsweekend, som et af højdepunkterne midt i. Lad os tage det hele lidt bagfra. Af min nære familie var jeg inviteret med til AAS årlige præmiefest. Og det blev en festlig aften. Her må jeg erkende, at min gamle klub slår de fleste andre med mange længder og flot gået af Per Leth, som styrede aftenen. Per og jeg er bestemt ikke helt enige om graden af papirnusseri i banesporten, men her var Per virkelig i sit es. Flot aften med masser af gamle AAS-venner. Så gør det jo ikke noget, at samme nære familie hjemtog 6 store årskrus for et DASU-mesterskab og klubmesterskab i klubrally og historisk pålidelighedsløb. Min rolle var at være en slags reservefar, da den rigtige muntrede sig i Rally Monte Carlo Historic, hvor det var endt helt i skyerne, hvis løbet havde haft 13 prøver i stedet for 14. Men sådan er motorsport (heldigvis) også.

For at holde sig til det festlige var Unionens formand, Bent Mikkelsen, nede ved os lige straks i januar måned – og det blev en god eftermiddag, hvor vi stille og roligt kom langt omkring. Der blev ikke talt så meget i overskrifter, men mere om ”hvad kan vi gøre for hinanden og for motorsporten”, hvor flere ting kom på bordet.

Jeg har på fornemmelsen, at for os alle var det en øjenåbner, da Tom Pedersen gjorde op, hvad det ville koste en af hans mange eventkørere – eller vores Trackdaykørere – at køre et enkelt prøveløb i banesporten. Tallet er 25.000 kroner – tænk nu på, hvis det slet ikke er noget for vedkommende. Det er i alle tilfælde dyre lærepenge.

Vi har lovet at komme frem med nogle ideer omkring et begynderklasse, hvor der kan køres for sjov. Altså ægte klubløb, hvor vi håber, vi er i stand til at finde ud af at skrue nogle regler sammen, som gør, at det kan være muligt at komme næsten ind fra gaden og prøve alt det sjove, som vi laver på Padborg Park. Men der skal godt nok sluges nogle kameler ved de, der mener at motorsport kun kan dyrkes, hvor kørerne er pakket ind i vat.

Kørte med Bent til Vejle efter mødet, hvor han antydede – det lå sådan i luften – at hvis der er opbakning fra klubberne, ville han være villig til at tage tre år mere som formand for DASU fra næste års Repræsentantskabsmøde. Godt for vores Union, hvis der med dette bliver tid til at føre mange af de visioner ud i livet, som Bent står for. Og som blev luftet ved det møde, han havde med os fra MSS og Padborg Park.

Meget i forlængelse af dette havde Karin bedt mig om at holde et indlæg om emnet motorsportens fremtid ved klubbens årlige bestyrelsesweekend, hvor jeg var indbudt som gæst og som repræsentant for Driftsforeningen Padborg Park.

Mit indlæg, som var lige på og hårdt, gav anledning til nogle kommentarer (også barske) og debat – også efterfølgende over en stille øl (i det omfang vi kunne overdøve musikken).

Som indledning til mit indlæg kunne jeg med det samme sige, at jeg må adskille motorsportens fremtid fra DASU’s fremtid og MSS fremtid.

DASU fremtid er under pres. Vi har allerede mistet vores første-fødsels-ret til bilsporten, som er på vej til at blive overtaget af event og festival som DHB. Det er sket, fordi vi generelt er blevet for nørdet. Og med nørdet mener jeg både alt for mange og komplicerede regler og alt for meget sikkerhed, som er blevet et mål i sig selv, og ikke et middel til at forhindre ulykker (som aldrig kan hindres)

Jeg kunne ikke lade være med at give som eksempel udleje af kart og event på Padborg Park eller Jyllandsringen: Her er reglementet: Tre flag, som betyder det og det, kør den vej og opfør jer ordentlig, ellers smider jeg Jer hjem.

Og til dem, der er i tvivl, der bliver kørt masser af race ved sådanne lejligheder – og det ikke kun i Skærbæk, men på alle Danmarks go-kart baner.

Jeg er enig med dem, der hævder, at DASU er os alle sammen, men demokratisk ledelse af en organisation er sikkert ganske udmærket, men kan være dræbende – alt, alt for mange udvalg som bestemmer uden at tage hensyn til kunderne ude i den spidse ende.

Jeg kom herefter med nogle bemærkninger om vores egen klub. MSS er udfordret først og fremmest fordi motorsport bliver uhyggelig kommerciel i fremtiden – i særlig grad banesporten, og det at holde sig i toppen af motorsporten kræver mange ressourcer og masser af man power – folk, der kan og vil noget.

Jeg hævdede også, at det vil kræve, at vi giver køb på mange sportslige hellige køer – græd eller bliv rasende. Det er en realitet og sagt lige ud af en af de store kommercielle operatører inden for vores sport: Når jeg betaler 4 millioner, så vil jeg også bestemme musikken….

Jeg kom med nogle konkrete eksempler, som jeg ikke behøvet at gentage her i Min Lænestol, men jeg slog fast, at hvis vi skal holde os på toppen inden for banesport, vil vi være nødt til at give køb på en lang række ting.

Her var der heldigvis nogle, som opponerede kraftigt – som det blev sagt: Er det sådan vi vil have det i fremtiden? Den politiske afgørelse skal jeg hverken tage i DASU eller i MSS – blot pege på problemerne.

Jeg havde med vilje været meget provokerende og stillede spørgsmål, om det så alt sammen er økonomi, der styrer alt i fremtiden?

Både ja og nej. Jeg synes, vi skal glæde os over nogle af de fyrtårne, der trods alt er – lad mig nævne, som blandede bolsjer mellem hinanden, CRAA, Jyllandsringens Grand Prix, Motorsportsfestivalen på Ørnedalsbanen, Mads Kjærs Mindeløb, Rallyshow i Fårvang, Munkebjerg Hillclimb, Kart Cup Syd og vores egne trackdays. Ikke nogen fuld liste, men blot eksempler på, at det kan lade sig gøre med rene klubarrangementer – også.

Men vi skal være oppe på mærkerne. Konkurrencesituationen bliver ikke bedre af, at vi bliver presset udefra af festivals – som der bliver flere og flere af, og som har den fordel, at de ikke har noget som helst papirnusseri at tage hensyn til – men som alle præges af one-man’s-work.

Til slut prøvede jeg at konkludere, at DASU er under pres, vores klub kan holde sig på toppen, men kun med fornyet indsats med friske folk på mange poster, og at det kommercielle element bringer nogle uretfærdigt i førertrøjen. Men heldigvis: Selv uden de helt store penge, kan det lade sig gøre at få sportslige fyrtårne inden for alle grene af sporten.

Mit indlæg var naturligvis provokerende – men gav en god debat på stedet og senere. Det ville også være skønt om mit indlæg her kunne afføde nogle bemærkninger til mig – mest fra de, der mere eller mindre er enige med mig, også gerne med forslag til hvad gør vi så. De, der vildt uenige, er også velkomne. Men de plejer jo ikke at holde sig tilbage.

For vi er vel alle enige om at stå vagt omkring motorsportens fremtid.

Holger Møller-Nielsen