Fra min lænestol i Mørke – september 2016
Har netop læst DASU’s flotte medlemsblad, der er dumpet ind af postkassen her en af de sidste dage i måneden. Det giver mig anledning til nogle refleksioner omkring vores Union, der jo er os alle sammen.
Formanden har gjort det samme i bladet – uden at dette her skal være et supplement til det.
Og jeg er sikkert ved at blive gammel. Der er ikke så forfærdeligt, meget jeg kan kritisere eller sætte en tommelfinger på. Eller synes man kan forbedre sådan lige her og nu.
Den udvikling, der sker i øjeblikket, og som er orkesteret af vores sekretariat, lover godt for fremtiden, og er efter min mening med til at gøre det lettere at være klubleder. At overlade godkendelse af tillægsregler og tidsplaner i banesport til klubberne selv, er så indlysende rigtigt, at det er ufatteligt, at vi ikke har fået det gjort for længst. Gokart er for længst nået så langt, og på et tidspunkt følger rallyfolkene vel efter – selv om det nok bliver tungt. Og på et tidspunkt får vi vel også slået de helt og aldeles unyttige officiallister i banesporten ihjel.
Men vi er stadig kun omkring 7.000 medlemmer – og der er måske 30.000 forskellige, der besøger Formel 1 eller Le Mans om året. Hvordan kan vi få fat i dem?
Og der køres masser af motorsport uden om DASU rundt omkring i landet – senest Motorfestival på Vandel, hvor de ikke blev forstyrret af nogen regelsæt fra vores Union.
Så måske er det på tide, at klubberne tager sig gevaldigt sammen.
Jeg vil godt komme med et eksempel fra min egen klub, Motor Sport Sønderjylland. Der køres her i september et showarrangement på stranden på Fanø, hvor historiske biler fra før 1947 kører Streetrace på stranden. Syd- og Sønderjyllands Politi, som ikke er sene til at bringe os ind i billedet, når nogle kommer med gode motorsportsideer, har visket arrangørerne i øret, at det kunne være en god ide at spørge os om forsikringer og banereglement. Og vi udnytter reglerne i vores klub – måske for meget vil nogle sige. Men med en godkendelse fra Dragracingudvalget side, Motor Sport Sønderjylland som formel arrangør, og tegning af prøvemedlemsskab til alle deltagerne, har vi en forsikring, der dækker deltagerne, der dækker publikum og der dækker hjælpere efter lovens bestemmelser. Og alle – ikke mindst politiet – er glade.
Den lovpligtige forsikring til motorsport, er der ikke nogen, der kan tegne billigere noget sted uden for vores Union.
Jeg er nødt til at spørge, hvor er den DASU-klub, der skulle og burde tage kontakt til arrangørerne fra Motorfestival i Vandel, og forsøge at få dem ind i folden med et lignende tilbud om forsikring. Og hvor er f.eks. den klub i Østjylland, der tager kontakt til Allingaabro Motorfestival og giver dem et tilbud, de ikke kan sige nej til? Og der er masser af andre motorsportsfestivaler på vej rundt omkring – hvem tager kontakt til dem?
Hvorfor har vi ikke skruet det tilbud sammen til Mosten Raceday, som de og deres streetracekørere synes, at det er en fordel for dem at tage imod.
For vi kan vel ikke forlange, at det skal være Motor Sport Sønderjylland, der bliver landsdækkende på det område – dertil er klubbens ressourcer vel alligevel begrænsede.
Men Unionen har noget at byde på.
For det at køre disse arrangementer som DASU-arrangementer, giver nemlig en masse fordele også i forhold til myndighederne, og det er måske noget, vi har været for dårlige til at rådgive om.
Her kan jeg da også spørge sportsudvalgene, om de har indbygget i deres fremtidsplan, at vi skal kunne tage alt ind på bogen. Hvorfor læser vi ikke Bekendtgørelsen om motorløb meget nøje igennem og sikrer os, at vi virkelig kan leve op til den med godkendte reglementer, som bør fremtræde mere skarpe i relation til denne bekendtgørelse? Det er da noget som kunne være en ide at gå i gang med sammen med nogle af de klubber, der er så store, at de vil kunne løfte opgaven, sammen med os – sammen med andre.
Jeg ved godt, at der skal noget til for at få reglerne i vores reglement til at stemme med de, som disse arrangører normalt laver, men igen vil jeg henvise til egne erfaringer: Hvis man møder folk i øjenhøjde, kan man nå langt. For ingen er vel egentlig interesseret i, at sikkerheden ikke er optimal inden for de rammer for sporten, som nu engang er ønsket af den enkelte arrangør.
Lad mig gerne komme med et par eksempler. I gamle dage (gamle dage var før DASU) var det ”smart” at køre med hånden ude af vinduet når der blev kørt Drifting. En god dialog fik alle overbevist om, at det var lige vel smart nok – og risikoen var for høj i forhold til fornøjelsen at kunne vinke til publikum, når det gik sidelæns med 120 km/timen.
Eller den alvorlige samtale, jeg i sin tid havde med Autospeedwayfolkene om, at det måske var lige vel smart at have benzinforsyningen til motoren i en plasticdunk inde i bilen, med en slange stukket ned til forbindelsen til motoren.
Men lad mig nu komme tilbage til udgangspunktet.
Vi har en Union, der i de sidste par år er blevet moderniseret, som sjældent er set, at en organisation kunne gennemføre selv. Godt gået.
Men er klubberne fulgt med i den modernisering?
Er klubberne villige vil at lave arrangementer, som kørerne vil komme til? De kommercielle arrangører af CRAA og CHGP har forstået det. Nogle andre store klubber har også – men har vi alle?
Skal jeg så til slut komme tilbage til vores medlemsblad i DASU. Det er ændret afgørende fra at være en ”klubblad” til et motorsportsmagasin. Og det har virkelig klædt bladet og dermed også vores Union. Men om alle medlemmerne har den samme mening, kan jeg godt tvivle lidt på.
Så alt i alt var det godt at læse vores blad – blive inspireret til denne klumme – men også at tænke på, om jeg fra at være oprørsk er ved at blive gammel.
Holger Møller-Nielsen.
