Fra min lænestol i Mørke – september 2015
Min Hanne og jeg skal flytte – og det er bestemt en udfordring, selv om det er noget vi har ønsket i nogle år. Og sådan en flytning giver anledning til at mange gode sager bliver fundet frem, ting som sætter tænkevirksomheden i gang. Jeg faldt over alle de spændende papirer fra dommerkursus modul 0, 1, 2 og 3 og kom til at tænke på hele baggrunden for disse kurser.
For omkring 10 år siden var asfaltbanedommerne i dyb krise i forhold til banerne. DTC-motorsport, som dengang virkelig var ledende i dansk bilsport, gik så langt, at de til bestyrelsen sendte brev med krav om, at de måtte udpege deres egne dommere.
Bestyrelsen satte Kvalitets- og Koordineringsudvalget (som jeg var formand for dengang) på at finde en løsning, som vi selv var meget opmærksomme på. Vi tabte nemlig den ene sag ved Amatør- og Ordensudvalget efter den anden. Og vi tabte dem på rene procedurefejl og mangler. Vi tabte dem på forfalskede dommerafhøringer, og vi tabte dem på ukendskab til Reglement 1. Både ved dommerne og ved udvalg.
Ideen til løsning kom med et dommerkursus – som vi kaldte dommerkursus modul 1. Dette kursus var alene et kursus i procedurer, og fælles for alle sportsgrenene i DASU. Det var opbygget med korte lektioner i behandling af protester og regler for appel. Og en lang række case study, som behandlede de problemer, vi havde fundet i en række sager ved A&O. Der kom vi langt omkring i en god diskussion deltagerne imellem. Samtidig havde vi ”lånt” et par aktivere kørere, der lavede et rollespil, som skulle vise problemerne ved afhøring af parterne i en sag. Det gjorde de virkeligt godt og livagtigt, men!
Jeg tror nok alle blev overrasket over, hvor svage nogle af de aktører, vi udpegede til at spille dommere, var. Og det var bestemt ikke de mindst erfarne, vi havde peget på. Tværtimod.
De var så ringe, at vi udbyggede kursusserien med modul 0, for at tage det hele grundlæggende med – noget som vi ellers mente at ”alle vidste”.
Alle var glade for kurserne – vi fik meget ros fra deltagerne. Vi fik nedbragt antallet af sager ved A&O betragteligt – og dem vi førte vandt vi.
Hvad skete så i DASU, hvor reglement 10 er janteloven? Uden at spørge os, uden at havde været med på nogen af kurserne, og alene på grundlag af at rallyudvalget mente, at de var klogere end os i procedurespørgsmål – besluttede bestyrelsen at slette disse dommerkurser.
Jeg er så selvglad, at jeg tror, at virkningen har nok holdt sig i nogle år – men nu kan man vel godt være så uelskværdig at sige, at det med procedureregler ikke lige er alle dommernes spidskompetence. Er det ikke ligesom det er lidt rusten?
Jeg siger ikke, at man skal tage de gamle kurser op igen – men man er nok nødt til at erstatte dem med noget nyt. Ellers kommer kravet igen om, at de store aktører – som vi i mellemtiden er blevet en af – vil kræve egne dommere. Og det er synd – for der er virkelig mange af dommerne, som ellers gør et stort og værdifuldt arbejde for sporten.
Men hele krigsmaskinens friktion har i alle tilfælde medført den første såkaldte shitstorm på Facebook inden for Legend. Og en sådan shitstorm kan man simpelt hen ikke styre. Det lærte vi da i det mindste.
Men ved løbet på Ring Djursland den 21. juni blev to Legend udtaget til kontrol, og denne kontrol blev gennemført inden for de foreskrevne 96 timer. Rapporten blev korrekt skrevet af Mogens Thomsen, sendt frem jf. instrukserne fra BU, men så faldt det hele fra hinanden. Og det medførte, at nogle af deltagerne i klassen gik i selvsving.
Først samtidig med at dette her skrives, er sagen færdigbehandlet af dommerne ved udsendelse af ny resultatliste – mere end 2 måneder efter at de to biler blev udtaget til kontrol.
Som promotor gider jeg ikke være fornærmet over dette – jeg vil hellere se fremad, og her er det ingen tvivl i mit sind om, at dialog mellem sportsudvalg og promotor er vejen frem. Jeg tror også nok, at tanken om, at promotorklasserne skal behandles som om de var en DASU-klasse skal revideres. For vi er vel også så ubeskedne, at vi kan pege på, at udviklingen sker i promotorklasserne og ikke i de andre klasser, som Banesportsudvalget helt entydigt har ansvaret for. Også når det ikke går som det skal!
Ikke mere om den sag her.
Midt i måneden var jeg hjemme i Mørke, medens MSS flyttede hele vores cirkus fra Padborg Park til Sturup Raceway. Det var nu ikke så sjovt at være væk fra der, hvor gassen brænder, og se på flyttekasser.
Jeg har fået store og små pip om, at det var en udfordring af de helt store. Formand Karin Niebuhr: – Det gør vi ikke mere.
Det gør Karin nu nok alligevel – men jeg kan godt forstå, at der er meget, der skal fordøjes, når vi er ude af de vante rammer. Der er måske også en vis træthed at spore oven på den kæmpeindsats.
Men jeg har mest glædet mig over, at der er rigtig mange kørere og official, der har skrevet til mig og til hjemmesiderne og på Facebook, at de havde alle tiders weekend. Og det er vel det, der betyder noget?
Alle der var med til at sikre den succes, vi har fået, skal have stor tak – kæmpe tak – men måske mest til projektleder Helle Nielsen, der trak det helt, helt store læs, og brugte næsten hele sin fritid i et par måneder til at planlægge det løb.
I de kommende 14 dage er jeg mere eller mindre væk fra aktiv tjeneste – men er klar igen til weekend den 12. og 13. september, hvor jeg først skal til Sjællandsringen til 3. afdeling af DDS for Drifterne, og så til aftenfest på Padborg Park. Det glæder jeg mig rigtig meget til – det bliver med lidt vejrheld årets helt store begivenhed.
Holger Møller-Nielsen.