Fra min lænestol i Mørke – november 2015
Jeg har i dette år været til drifting flere gange – og de fleste gange på fjerne steder. Vi har været oppe kl. 04:00 for at køre til Bylderup Bov eller Sønder Felding, og en enkelt gang lave indskrivning i en bus, hvor der indenfor og udenfor var fire frostgrader. Og jeg er hver gang taget hjem med et stort smil på læben.
Flere grunde. Det er seriøse sportsfolk, og de gør rigtig meget ud af deres biler. Det er motorsportsfolk, der er på vej ud for at have en sjov dag, og det kan man mærke på dem. Der skrues og arbejdes hele året igennem for at finde de sidste kræfter til at drive sidelæns mest muligt – og bedst muligt.
Men det helt store smil fik jeg på, da vi havde informationsmøde med drifterne her for nogle dage siden. Grunden var et krav fra kørerne om mere sikkerhed og bedre kontrol af bilerne!
Lad mig forklare. Udgangspunktet, da jeg gik ind i arbejdet med disse skønne unge mennesker, var, at jeg ville mødes med dem i øjenhøjde. Ikke noget med at opstille regler bare for reglernes skyld. Jeg troede mere på dialog.
Som f.eks. den gang jeg talte med dem om, at det måske ikke var helt smart – selv om det er ”smart” – at køre med vinduet rullet ned og armen ude. Da vi her på Sjællandsringen, og senere på Padborg Park, fik et par megauheld var der flere, der mindede mig om, at det da var godt, at vi fik denne uskik væk. Ellers kunne det være gået helt galt.
Så ved jeg da også godt, at drifterne måske er lidt mere vilde og vovede end andre banesportsfolk. Tja – det må vi også tale om, men jeg har hele tiden i baghovedet, at dengang jeg var meget aktiv og i samme alder, var der ikke grænser for, hvor uartige jeg og min makker var. Og hvor meget dommerne var efter os!
Jeg har fortalt om, dengang jeg kørte O-løb med en virkelig vild mand, og princippet for overhalinger var: To trut i hornet, og du bestemmer selv skaden (hvis du ikke flytter dig). Uha, hvor var vi slemme.
Det var også nogle gange således, at min Hanne mødte os i indgangen ved mål og fortalte, at det måske nok var bedst, at vi lige fik afleveret kontrolkortet i en fart, og så kørte direkte hjem. For der var nogle, der ville tale med os.
Nu skal jeg naturligvis ikke forsvare, at man kører drifting om ørene på rydningsfolkene eller official. Men – jeg forstår da godt, at det kan være sjovt at lave noget uden for reglerne engang i mellem.
Men naturligvis: I må ikke, og jeg kommer efter Jer med jagtgeværet. Det kan jeg godt love.
Dagen efter vi var til møde med drifterne, var vi i Skærbæk, hvor der var informationsmøde med autospeedwayfolkene. De er helt integreret i vores klub og er alle aktive DASU-medlemmer. Der blev på mødet gennemgået det tekniske reglement for det kommende år – og igen kan jeg glæde mig over, at jeg også har mødt dem i øjenhøjde fra begyndelsen.
Autospeedway har sit udgangspunkt i ægte stockcar, hvor det at vælte andre biler var en del af konkurrencen. Det er man for længst ovre – den, der kommer først over målstregen, er vinder. Men der har ind i mellem været nogle heftige forstærkninger på bilerne, så man sådan lige kunne bane sig vej igennem mere end udenom. Her glæder det mig, at dette er på vej ud af sporten. Aktuelt i Danmark er det ikke tilladt med nogen forstærkning i fronten på de ægte autospeedwaybiler, og i Tyskland, som er moderlandet for autospeedway, er der klasser, hvor det at have nærkontakt er helt forbudt. Bilerne er simpelt hen for dyre til de unoder.
Igen et bevis på, at fornuft sejrer, uden at det behøver at være skrevet ned på papir og i et fint reglement. Og hvorfor så gøre det, når dette i sig selv er med til at jage folk væk?
Jeg skrev sidste gang omkring DHB – Danmarks Hurtigste Bil – som Driftsforeningen Padborg Park har købt. Det er min hovedopgave nu at få dette projekt til at blive en del af motorsporten uden at ødelægge den egenart af motorsportsfestival på Vandel, som DHB har været fra gamle dage.
Det er et stort projekt, men ud fra princippet om ”hvordan spiser man en elefant? – En bid af gangen” har jeg arbejdet mig ind i projektet. Jeg har heldigvis mødt en lang række meget, meget entusiastiske mennesker, der alle har været engageret i DHB i mange år. De fleste af nøglepersonerne har sagt ja til at fortsætte under vores regi – men der er naturligvis funktioner, som det vil være helt naturligt at vi overtager med vores Padborg Park-folk. Mest på de områder, hvor vi har en særlig kompetence, og hvor jeg kan se af billederne, og af den evaluering jeg har fået, at vi kan gøre noget andet og bedre.
Foreløbig er to fra MSS involveret i ledelsen. Inger W. Poulsen, der vil være ansvarlig for ankomst og billetsalg, og Helle Nielsen, der vil være personalechef. Men det er kun begyndelsen. Der er plads til alle, der vil bruge tiden fra den 2. juni til den 5. juni næste år, til at lave alle tiders DHB med en skøn blanding af show, fest og sport. Jeg kan godt love, det bliver sjovt, selv om ikke alle job vil være lige spændende. Men sådan er det nu engang også, når noget stort skal sættes i gang.
For at hæve blikket lidt, er der Repræsentantskabsmøde her sidst på måneden, og for en gang skyld er der kampvalg omkring bestyrelsesposterne. Det er positivt, og heldigvis er der opstillet meget seriøse kandidater fra flere af klubberne. Vi har vores favoritter i MSS, men jeg ved også, at uanset valget vil vi glæde os til samarbejde med den nye bestyrelse, hvor den bestående skal have ros for at følge meget med tiden og være med til at forbedre DASU. Bl.a. igennem et nyt medlemsprissystem, der kort fortalt gør det billigere at være official og lidt dyrene at være aktiv medlem. Godt og modigt forslag, som jeg håber, klubberne vil være med til at bære igennem. Det er en fordel for os alle.
Vi skal ved mødet sige farvel til formanden for Banesportsudvalget, Michael Jensen. Han skriver selv, at der har været store skuffelser i årets løb, og at arbejdet i udvalget er ved at gå ud over det som Michael skal leve af.
Trods det, at vi ikke altid er enige om alt (men næsten) tror jeg nok, at Michael Jensen ved, at jeg i meget høj grad anerkender hans indsats for at modernisere Banesporten og udvalgets arbejde. Derfor skal der på dette sted, hvor jeg ofte kritiserer, lyde at stor tak for et godt arbejde.
Heldigvis ser vi Michael til banesyn – hvis det nye udvalg da vil sig selv noget godt – og det glæder vi os også til.
Holger Møller-Nielsen.
