Fra min lænestol i Mørke – maj 2014

Jeg har skrevet lidt om forsikringer før. Det var sådan, at da vores nye sekretariatsleder (sikke da et ord), Ture Hansen, tiltrådte, viste det sig, at der var nogle meget alvorlige mangler i vores forsikringer. Lang historie kort. Det blev løst, og jeg fik lejlighed til at vise, at jeg har lidt forstand på de dele.

Så afslutningen af sagen var et møde med off-road-klubberne, hvor jeg var blevet inviteret med for at fortælle lidt om de ændringer, der var sket. Det var et godt møde og vores formand, Bent Mikkelsen, som ledede mødet, var velforberedt, og de tilbud, han havde med i posen blev vel modtaget, specielt af den ledende off-road-klub, Motor Sport Nordjylland, der godt kan det med politik i DASU. Rigtig godt endda.

Men ved sådan et møde var der også en lang række andre ting, der kom på bordet, og naturligvis også nogle kritiske spørgsmål om ledelse og styring af Unionen. Og så kom det, som på mange måder siger noget om vore problemer: Da formanden lidt polemisk sagde, at det strukturforslag, som klubberne sagde nej til, kunne løse et konkret problem, var svaret fra en af klublederne: Vi sagde nej, fordi vi ikke ville give dig for stor magt.

Hallo.

Jeg tror faktisk det dækker meget af opfattelserne rundt omkring, og må jeg sige det helt klart. Det er forkert. Det er ikke moderne ledelse, og det er på vej til at ødelægge vores alles DASU. Vi kan ikke både forlange oprydning og en velfungerende union, og ikke samtidig give den magt til at udføre arbejdet, som er nødvendig. For alle kan nu engang ikke få ret.

Holdningen kan også forklare nogle af de tidligere valg til bestyrelsen. Her har jeg nogen gange tænkt, når nogen blev kåret: Hvad kan vedkommende bibringe til vores fælles bedste? Men måske kan han bibringe det, at vedkommende ikke er farlig og kunne vise det jeg efterlyser, magt. Magt til forandring.

I løbet af måneden var min Hanne og jeg igen, igen tidskontrol ved et rally, hvor vi altid har lovet at tage den mest kedelige af alle poster. Det fik vi også denne gang, og det er ikke så helt dårligt, fordi vi så kan få tid til at tale med kørerne, der alle som en møder op og er glade og ønsker en god dag og et godt løb. Og kvitterede for et godt løb ved mål. Det er meget opløftende.

Mindre opløftende var det, at vi her i de lange dage kørte hjemme fra inden solen stod op og kom hjem da den gik ned. Det er måske lige vel hårdt for CPR-nummeret at tage sådan en tørn.

Slet ikke opløftende var deltagerantallet. 27 hold til et DM-rally er simpelt hen en skandale, og vil medføre døden for den del af sporten inden længe. Kun en feberredning i det aktuelle løb fra en stor sponsor, der øgede sit bidrag helt ekstraordinært, gjorde det muligt at køre løbet i Vejen. Og det kan man ikke regne med vil ske fremover.

Hvad er galt? Jeg kan godt se nogle af de problemer, som sporten har i et referat fra et rallyofficialsmøde for jurymedlemmer, som jeg har set.

Her er der tre bemærkelsesværdige ting.

For det første vil man fremover ændre referencen for løbets tekniske kontrol fra at være til løbslederen til den teknisk delegerede. Hvorfor? For at være helt sikker på, at Kim Boisen ikke kommer ud og køre? – Eller for at vise, at man ikke stoler på løbsledere, og vil gøre dem livet surt.

For det andet vil man tilsyneladende i ædru tilstand indføre en regel om, at en anklaget i en sportslig sag kan straffes for at lyve. Den er god. Den må være enhver panserbasses drøm. Kan man ikke få en deltager straffet for forseelsen, kan man jo altid lige sige, at han blev frikendt, fordi han ikke sagde sandheden, og så dømme ham for det. Eller automatisk lægge op til dobbeltstraf. Straf for forseelsen og straf for at forsøge at forklare sig ud af det.

Det har altid været et hævnvundet princip, at en anklaget i en sportssag – som i alle andre sager – kan forholde sig tavs (modsat vidner). Det er ikke den anklagede, der skal bevise, at han er uskyldig, men det sportslige – eller retslige – system, at han er skyldig. Det er også et princip, som er anerkendt i Amatør- og Ordensudvalget – og det er nok ikke klogt at lave om på, hvis man altså vil tiltrække kørerne til sporten.

Det sidste jeg har læst med nogen (stor) undren er, at en jury i rally kan give opsættende virkning ved appel til A&O. Der er det vist nok glippet med natbordslæsningen af Reglement 1.

Jeg skrev lidt ovenfor om magt. Og magt kan man da med rimelighed godt sige, at Rallyudvalget har tiltaget sig. Og det kan jeg egentlig godt lide. Derfor er der ikke nogen som helst undskyldning for, at man ikke får løst det med danske DM-rally, og skulle jeg give et godt råd: Kom ned på jorden. Ideen med, at en simpelt afdeling af et DM-løb i Danmark skal have samme ydre form og farver som RAC-rally, er der simpelt hen ikke opbakning nok til i Danmark. Vores økonomi – som heldigvis har det bedre – er ikke stor nok til det koncept, som vi er endt i med vores DM-løb.

Jeg har været inde over en anden sag i Youngtimer, hvor en kører er blevet nægtet start med den bil, som han havde klargjort til sæsonen og efter hans opfattelse lige efter reglementet. Han kom ikke ud og køre, selv om hans bil opfylder det skrevne til punkt og prikke. Det er den type sager, som jeg ser flere og flere af. De intentioner, som et udvalg har haft, er ikke skrevet tydeligt nok ind i reglementet og når så en kører holder på, at teksten i reglementet er det gældende, finder et udvalg på alverdens sproglige krumspring for at nå intentionen i stedet for teksten i reglementet. Jeg har set det flere gange. Det kan vi ikke være bekendt over for de aktive.

Sidste sag, jeg har involveret mig og Motor Sport Sønderjylland i, er et forsøg på at få parterne til at forliges omkring Ring Djursland. Jeg har indgåede drøftet dette med vores formand, og vi har opstillet følgende mål for at redde vores to promotorklasser, nemlig at der skal køres løb på Ring Djursland i år, og det strategiske mål, at der skal være en og kun en klub på Djursland, der er en seriøs samarbejdspartner. Om det lykkede med vores initiativ (som jeg har fået meget skæld ud over) ved jeg i skrivende stund ikke. Men håber at alle besinder sig, så vi kan glæde os til at møde på Ring Djursland den sidste weekend i maj til DEC og Legend.

Ellers er jeg ved at pakke sammen for at komme til vores egen bane for åbningsløbet her i weekenden. Det bliver stort med rigtig mange deltagere. Spændende er det også, at vi denne gang skal køre motorcykler ind mellem billøbene. For publikum bliver det en helt fantastik weekend.

Holger Møller-Nielsen