Fra min lænestol i Mørke – juni 2014
Denne måned har været en måned med de helt store opture og nedture. Men sådan er det vel også engang imellem i motorsport?
Optur var vores åbningsløb på Padborg Park, med masser af glade kørere, og masser af tilskuere og en perfekt afvikling. Viktor Jensen er efterhånden helt suveræn som styrende, og han er meget velforberedt og klar over alle de mange klassers særheder, når vi taler om afviklingen. Godt gået. Havde vi mere end et par minutters forsinkelse på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen? Ellers var det hele, så vi kunne stille uret efter det. Jeg noterede mig et meget fint set up fra Martin Frederiksens side i DEC, hvor der var gjort meget ud af at invitere gæster, der fik en sjov og spænende dag. Højdepunktet, Legend, er efterhånden blevet en meget spændende og den mest seværdige klasse. Der er mange på tribunen, når der køres Legend, og de får virkelig noget for pengene. Måske er der ved at gå for meget Formel 1 i det hele? På den anden side må vi erkende, at det er det som publikum vil se, og for kørerne er det efterhånden sådan, at man skal være ualmindelig sløv, hvis man ikke kan fylde hele bilen med sponsorreklamer. Det er vi som arrangører ikke kede af.
Vi havde denne gang forsøgt at sætte motorcyklerne sammen med bilerne, og selv om det gav lidt travlhed med at sætte air fence op og ned i løbet af dagen, forløb det perfekt og gav en god dag for alle.
Classic Race Aarhus var heller ikke nogen dårlig oplevelse, selv om jeg kun var der lørdag (jeg havde pludselig fået nok af motorsport, og var nødt til at tage en dags frihed fra race). Der var rigtig mange mennesker og jeg følte, at alle havde en rigtig god dag i selskab med motorsporten. Jeg må medgive, at Niels Brøchner er perfekt til at sætte et så stort arrangement op – det er virkeligt en god reklame for vores sport. Vi var i Legend gemt lidt af vejen nede på græsset, men det gjorde ikke noget. Der var rigtig mange, der fandt frem til os. Naturligvis var jeg ved startstedet under første heat om lørdagen og havde hjertet hele oppe i halsen. Jeg havde været med til at bestemme, at der skulle køres med rullende start for sikkerhedens skyld. Klasserepræsentanten, Per Brink, var nok ikke helt tilfreds, men det hele forløb perfekt, og jeg var lige ved at tro, vi kunne køre et helt heat med 32 Legend uden Safety Car. Men nej: På sidste omgang kørte 10 biler sammen for enden af langsiden i en stor bunke. I TV så jeg senere, at det med skader ikke var noget, vi helt slap for. Men de fleste skete som solouheld, fordi man simpelt hen oversatsede. Det er vel også et af klassen særkender?
Jens Munkholm var løbsleder. Og meget kan man sige om Jens – og det gør man sørme også. Men han er måske den eneste af danske løbsledere, der kan køre et så stort et arrangement og afvikle det til fuldkommenhed. Flot gået, selv om der nok ikke er ret mange, der har format til at indrømme det sådan mere åbent.
Jeg synes også det var optur at være til bestyrelsesmøde i Driftsforeningen Padborg Park og besøge Go-Kart Center Skærbæk i sidste uge. I Driftsforeningen er der et par udskiftninger på vej i bestyrelsen. Formand, Henning Holst, vil have en bestyrelse med mere forretningsmæssig profil, og det må vi støtte ham i.
I Skærbæk har jeg mange gange skrevet at ”nu er det på vej til at alt går godt”. Faktisk er det gennemgående gået godt i årene. Vi kan holde overskud hvert år og betaler altid hvert sit. Måden, som Anders T. Jensen kører det hele på nu, er i alle tilfælde den rigtige. Passe på, at der ikke bruges for mange penge i forsæsonen, for det skal nok komme til at gå i sommerferien, hvor det er tiden vi skal tjene pengene.
Så talte jeg med en af husets gode venner den anden dag. Perter Bentsen, formand for Aarhus Automobil Sport, der var hvidglødende af raseri over Historisk Udvalg, som havde dømt et af hans medlemmer ude af Youngtimer-klassen. Jeg havde været inden over den sag, hvor Chis Poulsen helt mod reglements bestemmelser ikke kunne køre med sin Porsche i Youngtimer, fordi hans 2+2 ikke har plads til fire personer! Peter havde arvet aben, fordi Chris ikke ville lave en sag ved Amatør- og Ordensudvalget, og jeg synes, at det skulle være hans stamklub, der kørte sagen videre over for DASU.
Jeg deler Peters raseri i en sådan sag. Det kan ikke passe, at en kører, der har en bil, som i et og alt opfylder reglementets bogstav, skal mødes med, at det var ”ikke sådan vi mente det”. Vi havde nøjagtigt den samme sag med Kim Boisen for et år siden, hvor han var nødt til at få sin klub til at føre en sag ved A&O for at få et udvalg til at forstå, hvad de selv havde skrevet.
Jeg kan godt forstå, at et grundlæggende retsprincip er adskillelse af den lovgivende, dømmende og udøvende mangt. For mage til svineri, som i sin tid gik ud over Kim og nu Chris, skal man lede længe efter. Hvordan kommer vi det til livs? En slags sportens ombudsmand? For det kan da ikke være rigtigt, at man skal igennem en besværlig og dyr sag ved A&O for at få ret, når teksten er krystalklar i reglementet.
Mødte i øvrigt Per Leth som midlertidig sportssekretær ved DASU den anden dag. Per Leth er et sammensat menneske som rummer alt. De fleste ved godt, jeg ikke mener at han er den rette i banesportsudvalget, men at han til gengæld afvikler et årligt stort arrangement ved ASS præmiefest til mere end ug. Der må derfor være mere ved Per, end vi lige kan se, og jeg tror faktisk, at han kan gøre fyldest i det job han har midlertidig, for er der noget Per kan, så er det noget med papirer. I alle tilfælde er han nået langt allerede ved at erkende, at en dommerrapport med bilag ved asfaltbanesport på flere hundrede sider er spild af tid og penge. Det kunne han måske ikke se for en måned siden?
Sidste gang skrev jeg meget om Ring Djursland, der nok kom til at være månedens helt store følelsesmæssige dyk. Mest korrekt sagt af vores formand, Kanin Niebuhr, at når to grupper er oppe og slås, og politiet kommer, går de samlet løs på politiet. Stor var overraskelsen her for mig, da der også var nogle af tilskuere, der blandede sig i slagsmålet. Og de, der blandede sig, havde den faste overbevisning, at den ene gruppe var mere end ren og hvid som sne, og den anden var sort som kul. MSS blev desværre identificeret med den sidste gruppe! Det har vi ikke prøvet før.
MSS gik ind i sagen for at være sikre på, at løbet på Ring Djursland her i skrivende stund bliver kørt. Det lykkes nok, og vores første mål er nået. Vores strategiske mål med at bevare en stor stærk klub på Djursland, når vi desværre nok ikke. Jeg tror processen – særligt den sidste uge inden vi fik indgået en kontrakt – gjorde, at grøfterne blev meget dybere og parterne står langt, langt fra hinanden. Der skal nok blive et arrigt slagsmål om hvor aben i den anledning skal placeres. Lur mig om ikke vi får en del af skylden!
I de mange møder og telefonsamtaler jeg har ført for at få det på plads, må jeg sige, at jeg har fået 112 % opbakning fra vores formand, Karin Niebuhr, som bestemt er vokset med opgaven som formand. Hun var med i det hele, og støttede mig meget i en tid, hvor der var så mange andre der svigtede. Gu’ ved hvor mange af vores medlemmer der er klar over, hvor god en formand vi egentlig har fået i MSS?
Holger Møller-Nielsen.
