Fra min lænestol i Mørke – juli 2014

Jeg tror, jeg kunne skrive hele denne klumme om OK Mobil 1 Legend Cup – og slet ikke noget om de andre ting, som ligger mig på hjertet. Jeg så naturligvis de tre heat på Ring Djursland ved sidste løb inden sommerferien, og jeg så senere det samme løb i TV. Og jeg kan kun sige: Man kan da kun blive i godt humør af at se den klasse køre. Jeg og de tilskuere, der var med på Ring Djursland, havde smil fra det ene øre til det andet. Og selv om jeg har set det et par gange nu i TV – jeg bliver simpelt hen i godt humør af den klasse.

Herlige dueller hele vejen igennem, og kamp om førstepladsen fra første sving til målflaget. Og så er det jo nogle gode sportsfolk på banen – og et godt forhold mellem kørerne i depotet, også selv om der ryger en skærm en gang imellem. Det tages med godt humør, og det er noget publikum kan lide at se på.

Talte i samme forbindelse med Tom Pedersen den anden dag, og han er på vej til at hente endnu to biler til Danmark – for de skal nok blive solgt, siger han med sikkerhed.

Skal der være en lille smule malurt i bægeret, kan jeg sige, at der er næsten ved at gå for meget Formel 1 i den klasse. Og jeg ved, at Mogens Thomsen, som har ansvaret for klassens overholdelse af reglementet, er ved at få lidt flere grå hår i hovedet, og han har bebudet, at der nok bliver tale om nultolerance i fremtiden. Men sådan er det vel også i en klasse, som har alle – sponsorer og publikums – bevågenhed.

Omkring Ring Djursland i øvrigt har jeg skrevet meget i min klumme de sidste par gange – og skal lige slutte det af her med at sige, at heldigvis blev det løb, hvor Motor Sport Sønderjylland stod som medarrangør, en solid succes med vel afviklede heat. Jeg tror også, at alle gjorde sig ekstra anstrengelser for at det hele skulle komme til at klappe. Og det gjorde det.

Vores klub var repræsenteret med Kaj Frederiksen i dommertårnet, og Kaj gjorde heldigvis god nytte. Han er en god mand med begge ben på jorden og hovedet koldt i stressede situationer.

Naturligvis var der flere, der sådan i fortrolige øjeblikke, fortalte mig om den aktuelle strid på banen. Og det kan godt chokere, at der stadig er nogle, som i fuld alvor og i ædru tilstand mener, at en bestemt omstridt løbsleder har en fremtid på banen, som leder af noget som helst – selv en flagpost. Vedkommende, som jeg selv har været med til at fremhæve som et emne til løbsleder, og som et emne til banesportsudvalget, må jeg sige har svigtet mig på andre punkter, og et godt råd vil være at finde en anden fritidsinteresse end bilsport.

Nu til noget helt andet. Drifting har jeg en levende interesse for, og jeg tror på en eller anden måde, at denne disciplin kommer tilbage til banerne under mere ordnede forsikringsforhold – når kørerne engang vil det. Vi har afrapporteret til Udviklingsudvalget omkring drifting og må nok sige, at det for nærværende er slut med at køre det i Motor Sport Sønderjylland, selv om vi måske kunne finde plads til disciplinen til vores afslutningsløb. Men skal det ske, skal det være på vores præmisser og alene det – tanken om, at nogle andre skal til at bestemme over vores afvikling, falder mig overhovedet ikke ind.

Om det kan blive anderledes i fremtiden – ved jeg ikke endnu. Men det skal da prøves.

Jeg talte med et medlem af banesportsudvalget i anden anledning her forleden, og vi kom til at tale om sikkerhed. Den pågældende mente, at nu var det slut med at kræve mere sikkerhed, når HANS var indført som et obligatorisk krav til kørerne. Jeg på min side mener, at mange af de ting, der er obligatorisk, skulle være frivillige.

Og jeg skal så igen efterlyse en sikkerhedspolitik i vores fælles foretagende, som hedder DASU.

Må jeg tage et simpelt problem som åbne ruder i standardbiler.

Hvis en siderude er åben, er der en risiko for, at en arm slynges ud ved et uheld og svære skader kan ske på den, når bilen ruller rundt.

Men – hvis en siderude er lukket en varm sommerdag, er der risiko for, at føreren af bilen bliver så overophedet, at han kører galt alene af den grund.

En sikkerheds politik ville tvinge os til at veje de to ting op mod hinanden – og så kunne det være, at det var mest sikkert, at alle bilerne måtte køre med helt åbne vinduer (naturligvis med NASCAR-net) i stedet for, at en kører blev stegt med nedsættelse af reaktionsevnen til følge.

Og sådan kunne jeg blive ved med afvejning mod hinanden af forskellige former for sikkerhed, der samlet gør, at skal en ny ud at køre første gang, kommer det bare i personligt sikkerhedsudstyr at koste over 12.000 kroner. Ikke noget at sige til, at vi mangler kørere i dansk bilsport!

Er så småt ved at se på næste år – hvor der forhåbentlig bliver flere danske klasser end de, der er nu. Jeg har regnet ud, at der er plads til 5 nye klasser i dansk bilsport for at hele køretiden blev udnyttet til biler. Urealistisk – ja, men det er da kedeligt, at flere og flere klasser forsvinder. Sidst må vi sige, at Citroën DS3 Cup er på vej mod et sørgeligt endeligt. Med 7 aktive kørere kan den klasse ikke overleve. Hvor ville det have været skønt, at man havde anvendt de rigtig mange penge, som Citroën satsede på den klasse, på en mere fornuftig måde og lavede en bred dansk klasse? Oprindeligt troede jeg på, at det var det, som var målet. Men det må jeg sige blev ikke virkeligheden.

Ellers er anmeldelserne til vores Midsommerløb ved at løbe ind – og det bliver en godt løb med biler som næsten budgeteret – undtagen i SSC, der er på vej ned i en af de bølgedage, som den klasse er så kendt med. Enkelte kørere med potente biler løber med hele opmærksomheden og alle pokalerne. Det koster bredden. Når topkørerne så hører op med den leg, kommer de ”gamle” SSC-biler frem igen, og klassen bliver mægtig stor. Det sker igen om nogle år – og i mellemtiden skal kassen vide, at den er velkommen på Padborg Park uanset om de er store eller små. For stor bliver den igen. Det er jeg sikker på.

Holger Møller-Nielsen