Fra min lænestol i Mørke – februar 2016
Jeg har vel egentlig glemt at fortælle, at min lænestol har holdt flyttedag? Først til et sommerhus på 60 kvadratmeter og nu til et hus på 100. Det er noget af en begrænsning i forhold til Skolevej 2, hvor Hanne og jeg i alt havde 820 kvadratmeter under tag. Jeg håber ikke, at tankerne skrumper ligesom huset, der nok passer mere til en snart-pensionist, som jeg trods alt er.
Det med tankerne må jeg lade andre om at vurdere.
Huset ser jeg heldigvis meget tit, men ellers må jeg sige, at jeg synes, jeg er hjemmefra ret så mange gange. Møder om DHB, bestyrelsesmøde i Driftsforeningen Padborg Park, og senest møde i forsikringsgruppen i DASU.
Her må jeg sige, at jeg egentlig er meget, meget stolt af at være med i en gruppe, hvor der virkelig er nået noget til gavn for hele motorsporten. Vi begyndte for et par år siden med at konstatere, at der var store huller i vores dækning i DASU – ligesom der i nogle tilfælde var tale om dobbeltforsikring med store udgifter til følge.
Vi har fået lukket alle hullerne, og vi har i dag nogle forsikringspolicer, der er billigere end de var dengang, vi begyndte vores undersøgelse og arbejde med forsikringsselskaberne. Det eneste sted, hvor vi måske har givet køb, er at vi har fået indført (hårdt presset) en selvrisiko på 6.000 kroner for rallyskader – hvilket jeg personligt synes er ganske rimeligt. Kører man i sin privatbil ud og smadrer et elskab, er der en selvrisiko på næsten alle forsikringer i dag – hvorfor skulle denne risiko så være lig med nul, når det sker under motorløb?
Selvrisikoen har hjulpet – meget. Antal af skader under rally, der er anmeldt til forsikringen, er reduceret til en fjerdedel i forhold til tidligere.
Det er da en win-win-situation, selv om forsikringer stadig er den største enkeltudgift i DASU! Det har vi trods alt ikke kunnet gøre noget ved.
Jeg synes måske også, at DASU skal lære noget af det her. Sætter man virkelig fokus på et problem med de rette mennesker omkring bordet, kan man nå langt. Og der er da nok et og andet problem, som vi med fordel kunne løse – og løse med succes.
Var ellers sammen med Niels-Eivind Igum til bestyrelsesmøde i Driftsforeningen. Igum er en god gammel ven, som jeg har mødt i motorsporten, og han kunne fortælle, at han havde forladt Kvalitets- og Koordineringsudvalget (som hedder noget andet i dag), som han og jeg var med til at starte for mere end ti år siden. Først med mig som formand og senere under Igums ledelse.
Om han er trådt ud eller ej er en privatsag, men jeg synes, jeg her på denne side vil fortælle om et arbejde, som for nogen del er lykkedes, og for andre dele er endt i noget af en fiasko. Det sidste først.
Vi havde sammen en drøm om at ændre reglementer i DASU til noget mere forståeligt og operationelt. Vi fik sat fokus på det – men vi fik aldrig noget rigtigt gennemført, som også kunne holde hele vejen igennem i ”byretten”, Amatør- og Ordensudvalget. Antal af sider i reglementerne er nok de samme som for ti år siden – med undtagelse af Banesportsudvalget, hvor der trods alt er gjort et forsøg på at rydde op og lave en bedre systematik.
Men den generelle opbakning til en gennemgribende revision af reglementerne har der faktisk ikke været opbakning til – selv om hovedparten af dem, der kan tænke i DASU, godt ved, at netop det nørdede er det største problem vi har, når vi skal ud og sælge sporten til alle andre end os selv.
Men der er sørme andet som virkelig har rykket i DASU på baggrund af Igum og mit samarbejde. Vi har fået en sund debatkultur om mangt og meget, og vi har arbejdet hårdt med nogle af de strukturændringer, der har været nødvendige, og som er vendt i udvalget i alle tilfælde dengang, jeg var formand. Her kunne Igum og jeg bruge timer på at debattere fortolkningen af snart det ene og snart det andet. Jeg har savnet denne form for hjernegymnastik meget – og kan heldigvis være med til at anvende den i samværet i bestyrelsen i DDP, hvor Igum fortsat er et skattet medlem. Jeg er sikker på, at man på ledelsesplan vil komme til at mangle Igum, når der skal drøftes reglement i fremtiden. For det ville da være skønt, at man ikke tabte sager som to af de mest spektakulære her på det seneste – den ene fordi dommerne ikke kunne deres procedurer, og den anden fordi reglementet var mangelfuldt.
Var også sammen med Mogens Thomsen her i den forløbne måned. Han er ikke længere medlem af klubben – det er en dårlig spøg, som han snarest bør få rettet op på. Jeg personligt kan ikke forestille mig MSS uden en Mogens til at kunne hente saglige råd omkring det tekniske.
Ellers kan de fleste nok tænke sig, at der går ret så mange timer med DHB. Her har jeg mange spændende og tankevækkende oplevelser. Først det publikum, som vi henvender os til. Det er nogle andre end de, der normalt kommer til vores motorløb, og et lille eksempel på det: Det er sådan, at fra gamle dage havde man det stunt, at de, der have en tatovering med DHB-logo på den del, der er højest når der plukkes jordbær, kunne komme gratis ind. Da jeg ikke vil lave ret meget om her efter overtagelsen, har jeg bibeholdt denne lille sjove ting. Og nu får vi henvendelse fra unge piger, der vil have os til at forhåndsgodkende den tatovering, de skal have udført, for at komme ind gratis.
En tatovering til et par tusinde for at komme ind og spare 600 kroner! Det er ved gud en anden verden end den, vi er vant til.
Ellers går det godt med DHB. Jeg har fået sammensat et rigtigt godt team af ledere, der hver for sig tager sig af alt – alt omkring DHB. Det er nogle gamle garvede folk, der kan DHB ud og ind, og der er nogle af de nøglepersoner, der er med til at lave løb på Padborg Park år efter år. Og bare kan det dér med at få ting afviklet på vores bane.
Mit problem er at få denne gruppe til at spille sammen. Gruppe af ”os” der er vant til at kommunikationen er direkte, og de garvede spillere, der er mest kreative i en proces ”det taler vi lige om”. Og det er der bestemt ikke noget i vejen med – for de har også en know how, der er mere end guld værd for projektet.
Lykkes det at få det til at gå op i en højere enhed, bliver DHB en sportslig, underholdningsmæssig og økonomisk succes for Driftsforeningen, der jo er den ansvarlige for projektet. Og vi er nået langt – det kan jeg godt fortælle alle.
Holger Møller-Nielsen
