Fra min lænestol i Mørke – april 2016

For mig personligt har det motorsportsmæssigt været en rigtig god påske. Langfredag var jeg kørt til Esbjerg, for at se Striben afvikle optakt til DHB på den 201 meter bane, de har fået kommunen til at anvise dem. Løbet blev kørt i samarbejde med vores klub, og var dermed et DASU-arrangement, og alle deltagerne blev prøvemedlemmer af Motor Sport Sønderjylland, og dermed dækket ind med licens og forsikring. Politiet kom inden løbet og godkendte uden videre banen, der har nogle af de mest sikre tilskuerforhold, som man tænke kan.

Det var i det hele taget en meget positiv oplevelse at være til løb i Esbjerg. Der var en masse engagerede officials, der fik det hele til at glide på rette vis, og der var en masse glade unge mennesker, der ville ud og have en sjov dag med masser af kørsel, uden at det alt sammen blev alt for snærende med uforståelige regler.

Naturligvis synes jeg personligt, at det er ret så spændende, at jeg nu her i løbet af et par år har fået Drifterne ind som ordinære DASU-medlemmer, fået Carbusters med deres autospeedway ind som medlemmer af vores klub, og nu fået et formelt samarbejde med Striben, der ud over DHB dækker fire løb i Esbjerg. De ledende officials derfra var tilsyneladende glade og en smule stolte af, at vi har fået dette samarbejde op og stå, og løbslederen – der har været med på Løbslederkursus ved DASU for et par år siden – var indstillet på at få genetableret sin officiallicens.

Perfekt dag. DASU var repræsenteret med et medlem fra bestyrelsen, og et medlem fra Dragracingudvalget.

Men skal det her føre til noget, skal der ske en fortsat udvikling, uden at jeg vil sætte noget som helst ”men” ved det førnævnte. Der er naturligvis ting, der kunne gøres lidt smartere, mere sikkert og mere hensigtsmæssigt, men hvis vi fortsat møder både official og kørerne fra Striben i øjenhøjde, tror jeg helt og fast på, at vi kan få en engageret DASU-klub ud af det.

Striben er lillebror i forhold til Raceday, der efterhånden er vel etableret som den store klub inden for 201 meter Streetrace, med kørsel i flere af de store byer i Jylland og med over 5.000 starter i 2015.

Raceday kender jeg en del til. De har deres eget banereglement – der er godkendt af Justitsministeriet – og de har deres egen forsikringsaftale, der dækker de krav, som lovgivningen sætter. De siger selv, at de ikke har brug for DASU. De kører uden formelt medlemskab, og deres startgebyr er næsten ikke eksisterende.

I alt dette ligger hele udfordringen.

Er dette det første søm i vores ligkiste?

Som engageret DASU-mand, nægter jeg at acceptere dette, men opfordrer da vores ledelse til at se meget alvorligt på det, der er skrevet her, og som er almindeligt kendt i kredsen omkring 201-meter disciplinen.

Vi har et stort og kompliceret reglement for Streetrace. Er det lavet på en sådan måde, at det dækker kørernes forventninger? Jeg kan godt finde 5 punkter, som bare er formelle og støder nye fra sig – og som kunne rettes uden nogen ville få noget sat over styr.

Vi har en ide om sikkerhed generelt i DASU, der måske på sigt gør det umuligt at køre race for en almindelig pengepung. Er det noget vi ønsker – eller er det noget kørerne ønsker? For sikkerhed skal jo laves af hensyn til dem, og ikke bare som et ledelsesstunt.

Vi har en dyr og kompliceret organisation med mange udgifter til administration og ledelse. Er vi helt sikre på, at det er det, som kørerne ønsker? Vil de ikke bare møde op og more sig, og få lige så meget eller lidt instruktion, som den, der gives ved race på de mange kommercielle Go-Kart-baner rundt omkring. Instruktionen er normalt sådan her: ”Her er de fire flag, der betyder det og det. I skal køre den vej rundt, og hvis I ikke opfører Jer ordentlig, sender jeg Jer hjem.” Og hvad skal der egentlig mere til?

Nu skal ingen tro, at jeg synes vi skal lave vores organisation om bare på det grundlag her, men alene gøre os det klart, om det vi udfører, er for vores egen skyld eller for de aktive.

Jeg kan heller ikke lade være med at spørge sådan lige i det stille, om vi virkelig ønsker nye medlemmer og nye forretningsområder i DASU. Ja, jo, bestyrelsen gør, og har en holdning til det. Men ønsker de enkelte udvalg dybest set, at vi skal tilpasse os markedet? Som er kæmpestort, men umuligt at nå, hvis vi på forhånd stiller krav, som andre organisationer ikke stiller – her er Raceday et skræmmende eksempel.

Og ønsker klubberne det – eller er de som de fleste sig selv nok, og synes, at deres mission i livet er at lave en enkelt eller to sportsarrangementer om året.

Men Raceday kører altså med hovedparten af Streetracekørerne.

(Inden vi nu falder ned i et alt for dybt sort hul: Vi kan slå dem. Vores forsikringer er bedre med en ny forbedret personforsikring, og det at have DASU med sig, betyder også noget. Vi kan i princippet tage 0 kroner for vores licens i en indkøringsperiode. Hertil har vi et godt medlemsblad, og vi har mulighed for at støtte økonomisk – hvad vi gør alt for lidt).

Tilbage til Esbjerg. For mig var det en rigtig god dag.

Den kunne jeg godt ønske, at mange flere fik mulighed for at opleve med nye folk i DASU-flokken.

Det var skønt at gå rundt mellem engagerede officials og glade kørere.

Holger Møller-Nielsen