Formanden skriver:
Nu nærmer sommerferietiden sig – forhåbentlig for os alle sammen.
Det har i Motor Sport Sønderjylland været en utrolig travl men også en rigtig god forårssæson.
Der har været masser af race for mange af os og det har ikke kun været i eget regi.
Der er blevet rejst rundt i landet og i det store udland for at være med til at afvikle og køre motorløb. Heldigvis har vi fået et par nye officials og de fleste ”gamle” er også med endnu. Og vi kan naturligvis bruge endnu flere, hvis ikke vi vil risikere at slide dem op, som vi har.
Så når I nu alle sammen holder en velfortjent sommerferie, så husk lige at fortælle venner og bekendte, at endnu flere kan være med. Jo flere vi er, jo sjovere er det.
Rigtig god sommerferie, alle sammen. Vi ses i efterårssæsonen rundt omkring på banerne.
Karin Niebuhr