” Hvordan ville jeres liv se ud i dag hvis det var jer, der som helt unge, var kommet galt afsted i trafikken ? ”

Sådan kunne indledningen til et af mine foredrag godt lyde. For det er vigtigt at fange de unge mennesker, inden de kommer galt afsted i trafikken. For det gør rigtig mange unge stadig. Det forholder sig desværre således, at den hyppigste dødsårsag, for de 17 til 24 årige, er trafikdrab.

Hvis jeg spørger de unge selv så svarer de : ”Det sker ikke for mig !”

Jeg har selv været ung og usårlig i trafikken. Jeg troede også at det kun var ”alle de andre”, der kom galt afsted i trafikken. Men så en dag var det min tur til at lande direkte med ansigtet først, ude i grøftekanten. Det fik jeg i hvert fald forklaret, da jeg så endelig vågnede op, efter min ulykke. Der var nu gået næsten 3 måneder, efter ulykken, og jeg vågner op i en hospitalsseng og kan intet huske fra min fortid. Absolut intet ! Alt var væk, oppe i mit hoved. Jeg havde et 38 cm langt ar på maven som jeg ikke vidste hvor stammede fra. Og jeg skulle starte forfra med alt. Jeg kunne ikke tale. Jeg kunne ikke spise selv. Jeg kunne ikke styre ”det store” eller når jeg skulle tisse. Jeg kunne heller ikke tørre mig selv. Jeg skulle have hjælp til alting. Bad, tøj og børste tænder, personlig hygiejne osv. Lidt lige som en nyfødt baby. . .

Jeg hedder Lars Høstup og er underviser på Padborg Park i, det projekt, der hedder Fart med Fornuft. Det har jeg været med siden 2005 hvor jeg var initiativtager og med til at starte projektet Fart med Fornuft op.

Dengang arbejdede jeg som foredragsholder i Vejle Amt’s Forebyggelsesafdeling og vi skulle stå for optagelse og afvikling af, at Horsens Kommune og Nordborg Kommune blev optaget i Safe Community. Et politisk tiltag, der dengang blev indgået mellem en række kommuner, med en aftale om, at indgå et forpligtende samarbejde for at styrke sundhed og forebyggelse.

Under festmiddagen, på Bygholm Park, kommer jeg til at snakke med den daværende Nordborg- og senere Sønderborgborgmester Jan Prokopek. Han spurgte ind til hvad Vejle Amt ellers gjorde for at alle de unge ikke skulle komme galt afsted i trafikken. Ja, jeg holder foredrag for alle i udskolingen fortalte jeg. Og så har vi et projekt, der hedder Respekt for Fart og et andet projekt, der hedder KTK (Køre Teknisk Klub).

Jeg har været med til opstarten af Respekt for Fart. Et pilotprojekt, der minder om Fart med Fornuft, men hvor kursisterne kun kører en halv dag i lejede biler. Og i 1999 var jeg så idémand til en køreteknisk klub for alle 18 til 24 årige i Vejle Amt. Idéen var så god at det blev politisk vedtaget i 2000.

Køretekniske klubber er de eneste projekter, der kan nå ud til og samtidig fastholde det, der i fagsproget hedder røde bilister. KTK Vejle har til dato ingen deltagere/kursister, der efterfølgende har været involveret i alvorlige ulykker eller dødsulykker.

Jan Prokopek lød meget mere end interesseret og inviterede mig endda til at komme ned til Nordborg og fortælle endnu mere om de to projekter. Og for at gøre en lang historie kort, så var Fart med Fornuft en realitet på Padborg Park allerede i 2005.

I samme omgang fik jeg også startet en køreteknisk klub op, under MSS. Den kom til at hedde F:STREET, men eksisterede kun et par år. Så F:STREET vil jeg helt klart opfordre MSS til at starte op igen. Også set i lyset af, at de unge er begyndt at samles igen, for at køre ulovligt ræs. Af samme grund er et P-hus i Aabenraa blevet spærret af, i aften- og nattetimerne.

Jeg synes at vi skal prøve igen, udelukkende fordi vi har set at det virker. Det vil også kun pynte på ulykkesstatistikken, for vores målgruppe, i det Sønderjyske. Fart med Fornuft er et samarbejde mellem, Motor Sport Sønderjylland og Sønderjysk Forsikring G/S. Måske kan vi få kommunen til at hjælpe med at sponsorere F:STREET, nu da de har et ”problem” med målgruppen ?

Som underviser, gennem så mange år, er det rart at se den udvikling, der sker med de unge mennesker. Lige fra man ser dem første gang og indtil kurset er færdigt. Både på banen, hvor der er stor forskel fra de starter og til når kurset er færdigt, og når de modtager undervisning fra politi, paramediciner og et trafikoffer. Der bliver lyttet til os og de tager tingene til sig.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle mine kollegaer, fra kurset, for det gode samarbejde og for de mål vi sammen har nået, siden 2005. Nemlig ingen dræbte kursister fra vores kurser og allerhøjst kun materiel skade. Det kan vi vist godt være stolte af og klappe os selv på skuldrene. Vi ses næste sæson.

Med venlig hilsen

Lars Høstrup.                          

Foredragsholder FmF